Tryg har netop sat et antal tusinde kroner ind på min bankkonto. Det er ikke nok til at købe en ny Pinarello Prince men dog nok til at købe en anstændig karbonramme. Allerede i dag skal jeg på research sammen med cykeleksperten Rory. Han har fortalt mig, at der står et ensomt Pinarello-stel hos RoadBikeShop. Det er ikke model Prince, men det lugter lidt af fisk :-)
Den ramme cykler vi ud og kigger på i dag. Men jeg vil også diskutere Focus og Merida med ham. De mærker kan købes i ganske gode modeller til under 20.000 kr.
Friday, May 16, 2008
Wednesday, May 14, 2008
På cykeljagt
Jeg har sonderet terrænet for en ny cykel. Har kigget på fuld blods karbon fra Focus og Merida. Det kommer nok til at koste 14-15.000 kr., og vil dermed være milevidt fra den stjålne Pinarello Prince, der er er værdisat til cirka 40.000 kr. Ak ja. En trist historie.
Jeg kommer måske et skridt nærmere en ny cykel på fredag. Har lavet en aftale med Rory, som har lovet at kigge nærmere på mulige arvtagere sammen med mig.
Jeg kommer måske et skridt nærmere en ny cykel på fredag. Har lavet en aftale med Rory, som har lovet at kigge nærmere på mulige arvtagere sammen med mig.
Monday, May 12, 2008
Saturday, May 03, 2008
Den stjålne cykel
KØBENHAVN: Pinarello Prince med Dura Ace håndpoleret jubilæumsudgave endte sine dage på Mallorca i maj 2008. Cyklen blev købt i november 2001, men stod til pynt vinteren over, inden den kom ud på landevejen i foråret 2002.
Supercyklen er historie nu. Men hvis du ser den på Mallorca, så giv mig et ring.
Jeg er nu på jagt efter en afløser, men det bliver næppe en Prince, som er økonomisk uopnåelig.
På billedet ses vidunderet parkeret i Sankt Elms på Mallorcas vestkyst.
Friday, May 02, 2008
Fatva på alle cykeltyve
MALLORCA: Efter at have tjekket det aflåste cykelrum i kælderen under hotellet to gange, uden at kunne se min racercykel, sank jeg spyttet to gange, tog en dyb indånding og konstaterede: Den er stjålet! Det var lidt i ni i morges.
Det blev et pludseligt og uventet farvel til den seks år gamle Pinarello Prince. Det skete uden forudgående varsel, men sådan er det vel med tyverier. Trods alderen er det en super cykel, der var prissat til lidt over 50.000 kroner. Jeg slap med at betale lidt mere end halvdelen, da jeg købte den, fordi cykelhandleren var brændt inde med den.
Da jeg fortalte om tyveriet til hotellets personale i receptionen, var de vrangvillige, og klandrede mig for ikke at have taget den med op på værelset! Det gjorde mig mildest talt forundret, da der alle de andre år har været to ting, der er blevet håndhævet med spansk strenghed: Ingen cykelsko i lobbyen og ingen cykler på værelserne.
Den eneste hjælp jeg fik fra hotellets side var, at de efter et mildt pres fortalte mig, hvor politistationen i Palma ligger. Jeg gik op på værelset og afførte mig alt cykeludstyret, tog civilt tøj på, og sprang på bus 3 til Palma. Der var stegende hedt inde i byen, forbrændte turister vraltede rundt og den store politistyrke havde afsat i alt én person til at tage imod anmeldelser om tyveri – så det gik langsomt – meget langsomt. Efter en times tid, blev det min tur, men han nægtede at tale andet end spansk. Hvis jeg ikke kunne gøre mig forståelig på spansk, skulle jeg ringe til et særligt nummer i Madrid. Jeg fik lov til at benytte en telefon på politistationen, og på den måde lykkes det mig at få afleveret den nyttesløse, men nødvendige anmeldelse om tyveri.
Med hjælp fra et referencenummer fra Madrid kunne personalet i Palma udskrive i alt 10 eksemplarer af to stykker papir. Selv om det er på spansk, kan jeg genkende min forklaring, og efter lidt faktuelle rettelser af navn og adresse (man kan da ikke hedde Olé, er den udbredte opfattelse i Spanien), svang han lystigt stemplet, og jeg skrev under, og han skrev under – i alt 10 gange. Jeg fik et eksemplar, som jeg skal benytte i forbindelse med forsikringssagen hjemme i Danmark.
En ganske trist afslutning på en ellers vellykket træningsuge i godt terræn og med godt vejr. Åh ja, så har jeg i øvrigt udstedt en fatva på alle cykeltyve i hele verden. Hvis du møder en, har du hermed min tilladelse til – med cykelsko – at sparke vedkommende hårdt over skinnebenet.
Dagens rute:
De andre kørte den samme rute, som jeg kørte i går – blot imod urets retning. Jeg kørte: Cala Mayor – Palma – Cala Mayor. Med bus nummer 3!
Det blev et pludseligt og uventet farvel til den seks år gamle Pinarello Prince. Det skete uden forudgående varsel, men sådan er det vel med tyverier. Trods alderen er det en super cykel, der var prissat til lidt over 50.000 kroner. Jeg slap med at betale lidt mere end halvdelen, da jeg købte den, fordi cykelhandleren var brændt inde med den.
Da jeg fortalte om tyveriet til hotellets personale i receptionen, var de vrangvillige, og klandrede mig for ikke at have taget den med op på værelset! Det gjorde mig mildest talt forundret, da der alle de andre år har været to ting, der er blevet håndhævet med spansk strenghed: Ingen cykelsko i lobbyen og ingen cykler på værelserne.
Den eneste hjælp jeg fik fra hotellets side var, at de efter et mildt pres fortalte mig, hvor politistationen i Palma ligger. Jeg gik op på værelset og afførte mig alt cykeludstyret, tog civilt tøj på, og sprang på bus 3 til Palma. Der var stegende hedt inde i byen, forbrændte turister vraltede rundt og den store politistyrke havde afsat i alt én person til at tage imod anmeldelser om tyveri – så det gik langsomt – meget langsomt. Efter en times tid, blev det min tur, men han nægtede at tale andet end spansk. Hvis jeg ikke kunne gøre mig forståelig på spansk, skulle jeg ringe til et særligt nummer i Madrid. Jeg fik lov til at benytte en telefon på politistationen, og på den måde lykkes det mig at få afleveret den nyttesløse, men nødvendige anmeldelse om tyveri.
Med hjælp fra et referencenummer fra Madrid kunne personalet i Palma udskrive i alt 10 eksemplarer af to stykker papir. Selv om det er på spansk, kan jeg genkende min forklaring, og efter lidt faktuelle rettelser af navn og adresse (man kan da ikke hedde Olé, er den udbredte opfattelse i Spanien), svang han lystigt stemplet, og jeg skrev under, og han skrev under – i alt 10 gange. Jeg fik et eksemplar, som jeg skal benytte i forbindelse med forsikringssagen hjemme i Danmark.
En ganske trist afslutning på en ellers vellykket træningsuge i godt terræn og med godt vejr. Åh ja, så har jeg i øvrigt udstedt en fatva på alle cykeltyve i hele verden. Hvis du møder en, har du hermed min tilladelse til – med cykelsko – at sparke vedkommende hårdt over skinnebenet.
Dagens rute:
De andre kørte den samme rute, som jeg kørte i går – blot imod urets retning. Jeg kørte: Cala Mayor – Palma – Cala Mayor. Med bus nummer 3!
Billeder fra Mallorca
Dansk mad, Rottehullet og en kebabbar; man skulle tro man befandt sig paa Noerrebrogade, men billederne er fra hovedgaden i Cala Mayor - danskerhelvedet paa Mallorcas sydkyst.
Paa det sidste billede ses "Draebersneglene", som de kalder sig selv, blive guidet af guiden Gert Caspersen ved hjaelp af den baerbare.
Bestjålet
MALLORCA: Min cykel er væk. Forsvundet. Stjålet fra et aflåst rum i kælderen under hotellet. Hvad gør en cykelrytter uden cykel på Mallorca? Den værste dag i min cykelkarriere.
Thursday, May 01, 2008
Op og ned dagen lang
MALLORCA: Jeg kørte alene i dag. Jeg havde behov for en rolig tur med mulighed for at få tankerne på plads. Samtidig gav det også mulighed for adskillige stop, hvor jeg tog billeder.
Det var en rolig tur, men det betød ikke, at det var en let tur. Jeg kørte kystturen i urets retning, og det går op og ned hele tiden. Der er ikke mange flade meter asfalt på den tur. Til gengæld bliver man belønnet med en Guds benådet natur og bjergtagende udsigt, og da temperaturen nu nærmer sig de 25 grader i skyggen, var det et godt valg.
I Esporles standsede jeg hos Es Brollador på torvet, for at få en bocadillo med ost og serano-skinke. Nede i turisthelvedet på sydkysten putter de kogt skinke i bocadilloerne! Det burde forbydes.
Det føles meget roligt i dag, og det er da også 1. maj, hvor de fleste holder fri. Der var god plads på vejene, men trængsel på stranden, da jeg kom hjem. Jeg tog endnu en dukkert i de kolde Middelhav efter dagens dont, og det føltes ikke helt så koldt som i går.
Dagens rute:
Cala Mayor – Palmanova – Calvia – Es Capdella – Andratx – Kystvejen – Estellencs – Banyalbufar – Sa Granja – Esporles (con leche og bocadillo hos Es Brollador) – Establiments – Ringvejen – Stadion – El Terreno – Cala Mayor.
I alt 80 km. Antal højdemeter: Vældig mange.
Det var en rolig tur, men det betød ikke, at det var en let tur. Jeg kørte kystturen i urets retning, og det går op og ned hele tiden. Der er ikke mange flade meter asfalt på den tur. Til gengæld bliver man belønnet med en Guds benådet natur og bjergtagende udsigt, og da temperaturen nu nærmer sig de 25 grader i skyggen, var det et godt valg.
I Esporles standsede jeg hos Es Brollador på torvet, for at få en bocadillo med ost og serano-skinke. Nede i turisthelvedet på sydkysten putter de kogt skinke i bocadilloerne! Det burde forbydes.
Det føles meget roligt i dag, og det er da også 1. maj, hvor de fleste holder fri. Der var god plads på vejene, men trængsel på stranden, da jeg kom hjem. Jeg tog endnu en dukkert i de kolde Middelhav efter dagens dont, og det føltes ikke helt så koldt som i går.
Dagens rute:
Cala Mayor – Palmanova – Calvia – Es Capdella – Andratx – Kystvejen – Estellencs – Banyalbufar – Sa Granja – Esporles (con leche og bocadillo hos Es Brollador) – Establiments – Ringvejen – Stadion – El Terreno – Cala Mayor.
I alt 80 km. Antal højdemeter: Vældig mange.
Kystruten
Motiver fra turen langs Mallorcas vestkyst. Det gaar op og ned hele tiden. Der er kun faa meter flad asfalt.
Naturen er dramatisk og udsigten er bjergtagende.
Wednesday, April 30, 2008
Shoppingtur
MALLORCA: Med vinden i ryggen og svagt fald i terrænet kørte vi 45-50 km i timen ned fra Valldemossa. Jeg lå på hjul af Erik, der kender vejen til den nye, store cykelhandler, der ligger i nærheden af stadion. Jeg troede, at jeg allerede havde besøgt samtlige cykelhandlere på Mallorca, men den her kendte jeg faktisk ikke. Vi osede lidt rundt derinde, inden sulten førte os til en kebabbar i Cala Mayor.
Vi var 10 på dagens tur, og selv om der er stor forskel på deltagernes styrke, holdt vi fint sammen det meste af vejen. Gert Caspersen førte næsten hele vejen til bunden af Soller-passet, hvor nogle af de stærke gav den gas opad de meget fine hårnålesving. Nedkørslen på skyggesiden af Soller-passet har tidligere nogle gange været ganske skrækkelig, fordi vejen både har været våd og ujævn, men ujævnhederne i de mange sving er rettet ud, og vejen var næsten tør hele vejen ned.
Vel tilbage i Cala Mayor sprang Erik og jeg i Middelhavet. Det lykkes ikke at lokke andre med. Man forstår det godt: Vandet er sgu’ koldt.
Hvad med vejret?
Der hang nogle truende skyer fra morgenstunden, men de forsvandt i løbet af formiddagen, og det blev varmere og varmere i løbet af dagen. Men vi tog alligevel vindvest på, hver gang vi kørte ned fra et bjerg, for at beskytte os mod den kolde vind – specielt ude ved kysten.
Dagens rute:
Cala mayor – Genova – Ringvejen – Stadion – Sollervejen – Sollerpasset – Soller – Deia – Valldemossa – Stadion – Ringvejen – Genova – Cala Mayor.
I alt 85 km – cirka 1.400 højdemeter.
Tuesday, April 29, 2008
Grupetto
MALLORCA: I 2007 sad jeg for det meste af tiden på min flade og skrev på en bog, og når der endelig var tid til overs, regnede det. Så det var meget begrænset, hvad jeg fik trænet sidste år, og straffen for det falder prompte her på Mallorca
Jeg udgør grupettoen på turene, hvor jeg er nødt til at finde mit eget langsomme tempo opad. Men jeg er ikke den eneste. Vi møder hundredvis af motionscyklister på de små veje i bjergene. Der er rigtig mange fra Tyskland, en del fra Schweiz og nogle danskere og svenskere.
Paa vej hjem besoegte vi en Decathlon, som er en stor sportsforretning, men det viste ikke at vaere den cykelhandler, som alle taler om. Den vil jeg forsoege at finde en af dagene.
Dagens rute:
Cala Mayor – Palmanova – Calvia – Es Capdella – Puigpunyent – Sa Granja – Valdemossa – Palma – El Terreno – Cala Mayor.
I alt 75 km.
Jeg udgør grupettoen på turene, hvor jeg er nødt til at finde mit eget langsomme tempo opad. Men jeg er ikke den eneste. Vi møder hundredvis af motionscyklister på de små veje i bjergene. Der er rigtig mange fra Tyskland, en del fra Schweiz og nogle danskere og svenskere.
Paa vej hjem besoegte vi en Decathlon, som er en stor sportsforretning, men det viste ikke at vaere den cykelhandler, som alle taler om. Den vil jeg forsoege at finde en af dagene.
Dagens rute:
Cala Mayor – Palmanova – Calvia – Es Capdella – Puigpunyent – Sa Granja – Valdemossa – Palma – El Terreno – Cala Mayor.
I alt 75 km.
Monday, April 28, 2008
Orient-ekspressen
MALLORCA: Det holdt tørt, så vi fik en god tur ud af det i dag. Blev ikke ramt af den frygtede regn. Turen op til Orient går ad en lille og ikke særligt trafikeret vej. Opstigningen var lidt længere, end jeg huskede fra sidst. De sidste hårnålesving mod toppen kunne mærkes i lårene, men det er en flot tur. Vi var 10-15 stykker fra morgenstunden, men der var for stor forskel på os. Så da opstigningen til Orient begyndte, var der fem, der sagde farvel og kørte deres eget, langsommere tempo.
I Orient drak vi kaffe, og da ingen var ved at dø af sult, blev det besluttet at køre direkte hjem og spise frokost hjemme i Cala Mayor. Efter et bad sprang jeg på bybussen mod Palma, stod af ved en Burger King for køre en Whopper ned. Ikke sundt men nødvendigt for at få fyldt depoterne igen, så jeg kan blive klar til en ny bjergtur i morgen.
Dagens tur:
Cala Mayor – El Terreno – Ringvejen – Stadion – Haverne – Bonyola – Orient – Alaro – Haverne – Stadion – Ringvejen – El Terreno – Cala Mayor.
82 km. Vi var tilbage ved 14.30-tiden.
I Orient drak vi kaffe, og da ingen var ved at dø af sult, blev det besluttet at køre direkte hjem og spise frokost hjemme i Cala Mayor. Efter et bad sprang jeg på bybussen mod Palma, stod af ved en Burger King for køre en Whopper ned. Ikke sundt men nødvendigt for at få fyldt depoterne igen, så jeg kan blive klar til en ny bjergtur i morgen.
Dagens tur:
Cala Mayor – El Terreno – Ringvejen – Stadion – Haverne – Bonyola – Orient – Alaro – Haverne – Stadion – Ringvejen – El Terreno – Cala Mayor.
82 km. Vi var tilbage ved 14.30-tiden.
Sunday, April 27, 2008
Drageøen
På rivieraen i Sant Elm med Sa Dragonera (Drageøen) i baggrunden. Det er det vestligste punkt på Mallorca.
83 km sat ind paa kontoen
MALLORCA: Hotel Playa Cala Mayor har lidt generøst tildelt sig selv fire stjerner. Der er ikke så meget at fortælle om det, men en ting er sikker. De har haft danskere som gæster i menneskealder. Mindst to af de ansatte på hotellet taler flydende dansk.
Jeg bor på værelse 401 – i et hjørne af bygningen. Fra den lille altan har jeg udsigt til søsterhotellerne Santa Ana og La Cala, og jeg kan også se Middelhavet. Der er et lille køleskab på værelset, som ikke køler specielt meget, og der er et lille fjernsyn, der blandt andet kan vise Eurosport, så derfor sidder jeg og ser Liege-Bastogne-Liege.
Det store hold brandfolk på over 50 mand og koner er taget hjem, så vi er ikke så mange ryttere på hotellet. Jeg gætter på, vi er 15-20 stykker. De fleste kørte med Gert Caspersen i morges, der havde planlagt en forsigtig start på ugen. Jeg kørte en lidt længere tur med Erik fra politiet, men vi mødte de andre i Port d’Andratx.
Vi har haft fantastisk vejr i dag, men vejrudsigten for mandag antyder regn. Gert Caspersen har allerede annonceret, at han ikke kører, hvis der er regn. Af en eller anden grund er der spejlglat, når vejene er våde på Mallorca, og derfor er det livsfarligt at køre på cykel – specielt i bjergene. Vi kigger nærmere på vejret i morgen.
Dagens tur:
Cala Mayor – El Terreno (forbi det gamle cykelrytterhotel Horizonte) – Soldaterbakken (man kommer forbi en militærforlægning på vej op) – Calvia – Es Capdella – Andratx – Port d’Andratx (Bocadillos-frokost) – Peguera – Tyggegummibakken (det føles som om dækkene hænger fast i asfalten) – Palmanova –Portals Nous (luksus lystyachter og to åbne Ferraier) – Cala Mayor.
I alt 83 kilometer. Var tilbage på hotellet ved 15-tiden.
Jeg bor på værelse 401 – i et hjørne af bygningen. Fra den lille altan har jeg udsigt til søsterhotellerne Santa Ana og La Cala, og jeg kan også se Middelhavet. Der er et lille køleskab på værelset, som ikke køler specielt meget, og der er et lille fjernsyn, der blandt andet kan vise Eurosport, så derfor sidder jeg og ser Liege-Bastogne-Liege.
Det store hold brandfolk på over 50 mand og koner er taget hjem, så vi er ikke så mange ryttere på hotellet. Jeg gætter på, vi er 15-20 stykker. De fleste kørte med Gert Caspersen i morges, der havde planlagt en forsigtig start på ugen. Jeg kørte en lidt længere tur med Erik fra politiet, men vi mødte de andre i Port d’Andratx.
Vi har haft fantastisk vejr i dag, men vejrudsigten for mandag antyder regn. Gert Caspersen har allerede annonceret, at han ikke kører, hvis der er regn. Af en eller anden grund er der spejlglat, når vejene er våde på Mallorca, og derfor er det livsfarligt at køre på cykel – specielt i bjergene. Vi kigger nærmere på vejret i morgen.
Dagens tur:
Cala Mayor – El Terreno (forbi det gamle cykelrytterhotel Horizonte) – Soldaterbakken (man kommer forbi en militærforlægning på vej op) – Calvia – Es Capdella – Andratx – Port d’Andratx (Bocadillos-frokost) – Peguera – Tyggegummibakken (det føles som om dækkene hænger fast i asfalten) – Palmanova –Portals Nous (luksus lystyachter og to åbne Ferraier) – Cala Mayor.
I alt 83 kilometer. Var tilbage på hotellet ved 15-tiden.
Saturday, April 26, 2008
Rottehullet er aaben
MALLORCA: Saa er vi landet paa Mallorca. Solen skinner fra en blaa himmel, og cyklerne er ankommet:-) Men jeg venter med at koere til i morgen. Der er afgang kl. 10, og saa maa vi jo se, hvor staerkt, der bliver koert.
Det ser ud til, at Gert Caspersen agere guide. Han plejer at gaa til staalet, saa det kan blive vanskeligt at foelge med.
AAh ja, hvis nogle skulle vaere i tvivl: Rottehullet ligger fortsat paa hovedgaden i Cala Mayor. Danskervaertshuset, der har eksisteret i en menneskealder. Dagens foerste gaester paa Rotteholdet plejer at vaere paa plads, naar vi tager afsted paa cyklerne om morgenen, og de plejer ogsaa at sidde der, naar vi kommer tilbage om eftermiddagen. Intet ser ud til at vaere aendret:-)
Bent og Torben har netop afleveret deres cykler, og de skal med flyet hjem senere i dag. Rory er her ogsaa, men han skal foerst afsted i morgen, saa jeg kan naa at tale lidt med ham i aften.
Det ser ud til, at Gert Caspersen agere guide. Han plejer at gaa til staalet, saa det kan blive vanskeligt at foelge med.
AAh ja, hvis nogle skulle vaere i tvivl: Rottehullet ligger fortsat paa hovedgaden i Cala Mayor. Danskervaertshuset, der har eksisteret i en menneskealder. Dagens foerste gaester paa Rotteholdet plejer at vaere paa plads, naar vi tager afsted paa cyklerne om morgenen, og de plejer ogsaa at sidde der, naar vi kommer tilbage om eftermiddagen. Intet ser ud til at vaere aendret:-)
Bent og Torben har netop afleveret deres cykler, og de skal med flyet hjem senere i dag. Rory er her ogsaa, men han skal foerst afsted i morgen, saa jeg kan naa at tale lidt med ham i aften.
Friday, April 25, 2008
Mental hjernetræning
KØBENHAVN: Jeg standsede i mit forrige job for halvanden uge siden, og det var sådan set meningen, at jeg skulle holde en afslappende ferie, inden det hårde arbejde på Mallorca og efterfølgende start i nyt job den 5. maj.
Men dagen efter, jeg standsede på Berlingske, ringede min nye arbejdsgiver for at fortælle, at jeg ikke behøvede at møde op den 5. maj. Jeg var fritstillet. De skal spare. Det gjorde mig lidt groggy, fordi jeg igennem næsten to måneder har forberedt mig på at skifte job, og nu har jeg ikke noget job. Så i stedet for at slappe af og lade op til træningslejren på Mallorca har jeg haft travlt med at mingle og aktivere netværket, for at sende følere om jobmulighederne. Heldigvis ringede en trofast kilde for at bede om hjælp, så jeg har arbejdet for ham i denne uge.
Netværksarbejdet har givet pote. Der har åbnet sig nogle muligheder, som jeg nu vil overveje, hvordan jeg skal gribe an. Det kan meget passende ske i sadlen på vej op ad Puig Mayor på Mallorca. Jeg forventer at blive øm i stængerne og få tankerne rystet på plads, så jeg vender hjem fra Mallorca med fornyet mental styrke.
Men dagen efter, jeg standsede på Berlingske, ringede min nye arbejdsgiver for at fortælle, at jeg ikke behøvede at møde op den 5. maj. Jeg var fritstillet. De skal spare. Det gjorde mig lidt groggy, fordi jeg igennem næsten to måneder har forberedt mig på at skifte job, og nu har jeg ikke noget job. Så i stedet for at slappe af og lade op til træningslejren på Mallorca har jeg haft travlt med at mingle og aktivere netværket, for at sende følere om jobmulighederne. Heldigvis ringede en trofast kilde for at bede om hjælp, så jeg har arbejdet for ham i denne uge.
Netværksarbejdet har givet pote. Der har åbnet sig nogle muligheder, som jeg nu vil overveje, hvordan jeg skal gribe an. Det kan meget passende ske i sadlen på vej op ad Puig Mayor på Mallorca. Jeg forventer at blive øm i stængerne og få tankerne rystet på plads, så jeg vender hjem fra Mallorca med fornyet mental styrke.
Thursday, April 24, 2008
Opvarmning i København
Overraskelsen var stor, da jeg nåede frem til Ellebjerg Station onsdag eftermiddag. Der var ikke et øje, og stationen er i øvrigt også blevet lukket. Her plejer man at aflevere sin racercykel onsdagen før, man skal på træningslejr på Mallorca - men det skal man åbenbart ikke mere!
Jeg havde tidligere forsøgt at få verificeret, at plejer fortsat var gældende, men Aktiv Rejser, som jeg har købt rejsen af, er gået konkurs, og Bravo Tours, der lige nu mest ligner forklædte ligrøvere, kunne ikke fortælle, om lastbilen fortsat ville holde på Ellebjerg Station.
Afleveringstidspunktet plejer at være mellem 15 og 17, og da klokken nærmede sig 16.30, steg nervøsiteten. For hvad skal man lave på Mallorca uden sin racercykel? Jeg sendte en sms til Gert fra klubben. Han svarede ikke, selv om han næsten altid svarer promte. Jeg ringede til formand Søren, men han svarede heller ikke. Heldigvis ringede han tilbage lidt senere, og hans sagde: "Er det ikke noget med, at opsamling af cykler nu sker fra RoadBikeShop"?
Tak for tippet, sagde jeg, og kastede mig ind i et S-tog fra Ny Ellebjerg Station, der kørte til Flintholm. Jeg var hos RoadBikeShop lidt i kl. 17, og jeg nåede det.
På den måde fik jeg pulsen op, inden jeg overhovedet har ramt en eneste rynke på Mallorca!
Jeg havde tidligere forsøgt at få verificeret, at plejer fortsat var gældende, men Aktiv Rejser, som jeg har købt rejsen af, er gået konkurs, og Bravo Tours, der lige nu mest ligner forklædte ligrøvere, kunne ikke fortælle, om lastbilen fortsat ville holde på Ellebjerg Station.
Afleveringstidspunktet plejer at være mellem 15 og 17, og da klokken nærmede sig 16.30, steg nervøsiteten. For hvad skal man lave på Mallorca uden sin racercykel? Jeg sendte en sms til Gert fra klubben. Han svarede ikke, selv om han næsten altid svarer promte. Jeg ringede til formand Søren, men han svarede heller ikke. Heldigvis ringede han tilbage lidt senere, og hans sagde: "Er det ikke noget med, at opsamling af cykler nu sker fra RoadBikeShop"?
Tak for tippet, sagde jeg, og kastede mig ind i et S-tog fra Ny Ellebjerg Station, der kørte til Flintholm. Jeg var hos RoadBikeShop lidt i kl. 17, og jeg nåede det.
På den måde fik jeg pulsen op, inden jeg overhovedet har ramt en eneste rynke på Mallorca!
Wednesday, April 23, 2008
På vej til Mallorca
Det er onsdag og dermed er der kun tre dage til racercyklen og jeg styrer mod Mallorca for at få en god uges træning på den smukke ø. Og vejret: ja, se lige vejrbilledet her fra DMIs hjemmeside. Det ser ud til at være perfekt og udsigt til en uge på cykel i sommerdress:-)
Tuesday, October 23, 2007
Nu skal ræven vogte gæs
Nu ser det ud til, at overborgmester Ritt Bjerregaard er klar til at forære en lille skare sortklædte unge et hus i København. Der er tale om en gruppe mennesker, som tidligere på året holdt Nørrebro i et jerngreb, smadrede biler og butikker og tændte bål i gaderne.
Som nabo til det forhenværende ungdomshus kan man kun få medlidenhed med de kommende naboer. Hvis de skal opleve samme behandling, som os i kvarteret omkring Nørrebros Runddel har stået model til i årevis, er det så trist så trist.
Knud Foldschack, der er Enhedslistens allestedsnærværende husadvokat, er selvbestaltet talsmand for en fond, som overborgmesteren vil lade føre tilsyn med det nye ungdomshus. Men da advokaten ikke på noget tidspunkt har opfattet eller erkendt, at der har været massive problemer omkring Jagtvej 69, hvor det tidligere ungdomshus lå, er det ikke svært at forestille sig, at der ikke bliver tale om noget nidkært tilsyn. Det ser ud til, at overborgmesteren er tilfreds med, at ræven skal vogte gæssene, men hvem skal de kommende naboer henvende sig til, når der opstår problemer med det nye ungdomshus?
Åh, jeg glemte for resten en ting: Hvad blev der alle de rare millioner Knud Foldschack havde i tasken for nogle måneder siden – penge han ville købe et ungdomshus for?
Som nabo til det forhenværende ungdomshus kan man kun få medlidenhed med de kommende naboer. Hvis de skal opleve samme behandling, som os i kvarteret omkring Nørrebros Runddel har stået model til i årevis, er det så trist så trist.
Knud Foldschack, der er Enhedslistens allestedsnærværende husadvokat, er selvbestaltet talsmand for en fond, som overborgmesteren vil lade føre tilsyn med det nye ungdomshus. Men da advokaten ikke på noget tidspunkt har opfattet eller erkendt, at der har været massive problemer omkring Jagtvej 69, hvor det tidligere ungdomshus lå, er det ikke svært at forestille sig, at der ikke bliver tale om noget nidkært tilsyn. Det ser ud til, at overborgmesteren er tilfreds med, at ræven skal vogte gæssene, men hvem skal de kommende naboer henvende sig til, når der opstår problemer med det nye ungdomshus?
Åh, jeg glemte for resten en ting: Hvad blev der alle de rare millioner Knud Foldschack havde i tasken for nogle måneder siden – penge han ville købe et ungdomshus for?
Subscribe to:
Posts (Atom)