Sidste nat med kliken

PALMA, MALLORCA: Aftenen i går udviklede sig lidt til et ”farvel til kliken”. Mange skal hjem i dag, og derfor var der en gruppe på ca. 25 personer, der gik op i hovedgaden for at spise sammen. Det var ret så hyggeligt, og der blev der også drukket vin, øl og spansk brandy til kaffen, og det blev på den anden side af midnat, inden vi fandt vores værelser.

Planen var et køre en lille tur i dag, inden vi skal aflevere cyklerne kl. 15, men det bliver ikke til noget. Det regnede fra morgenstunden. Aldrig har jeg haft så dårligt vejr under en træningslejr på Mallorca, som jeg har haft det i år. Det er også kun blevet til lidt over 400 km, og det er et par hundrede kilometer mindre, end jeg plejer at sætte ind på kontoen på sådan en træningslejr.

Det har været en god uge, men det bliver også dejligt at komme hjem. Specielt efter at banken har spærret Visa/Dankortet på grund af mistanke om misbrug! Der er allerede bestilt et nyt kort, og jeg har kontanter nok til den sidste dag, så der er ingen panik.

Ruten:
0 km.

Krudt i benene

PALMA, MALLORCA: Jeg vaklede lidt i morges med hensyn til valg af hold. Min klub hjemme fra København ville over øens stejleste punkt. Den vej har jeg faktisk prøvet for nogle år siden, og den gang var jeg ikke i stand til at holde mig på cyklen hele vejen. Jeg måtte faktisk trække noget af vejen. Guiden Gert Caspersen tilbød en tur til Sant Elm, der er øens vestligste punkt. Jeg valgte det det sidste, og det blev en hyggelig tur.

Vi var en gruppe på ca. 20 personer. Lidt under halvdelen gad ikke spise frokost i Port d’Andratx, og de kørte derfor direkte hjem. Dermed var vi 12 på hjemturen, hvor der blev trådt godt til – men ikke mere end at der var flere stop undervejs.

Dagens tur bliver efter alt at dømme årets sidste tur på Mallorca. Vi skal hjem i morgen aften, og vejrudsigten for i morgen siger regn. Jeg ved endnu ikke, hvad vi fordriver tiden med i morgen, hvis vi ikke kommer ud på landevejen.

At turen i dag var af den mere tilbagelænede slags blev understreget af, at vi besøgte en vingård, hvor vi smagte på sagerne. Rødvinen var ikke speciel god, men det virkede nærmest som krudt i benene.

På billedet ses en del af dem, jeg har cyklet sammen med den seneste uge.

Ruten:
Cala Mayor, Palma Nova, Calvia, Es Capella, Andratx, Sant Elm, Port d’Andratx, Andratx, Peguera, Palma Nova, Cala Mayor. 75 km rulletur med spontane bakkespurter, tempokørsel, vinsmagning og frokost i Port d’Andratx.

En stille dag på kontoret

PALMA, MALLORCA: Man tager et ca. 15 centimeter aflangt brød og deler det. Mellem de to stykker brød lægges seranoskinke skåret lidt tykkere end silkeskåret, nogle skiver lagret manchegoost og en skive overmoden tomat. Brødene klappes sammen og varmes i en toaster, indtil skinken glinser lidt, og manchegoen trækker sig lidt sammen og får mere smag. Til sidst skæres brødet trekvart igennem på langs og serveres sammen med seks hårde oliven hvoraf de tre har en skær af ansjossmag. Så har man en boccadillos, som den serveres på Bar es Brollador i Esporles.

Den smager himmelsk, når man sidder på solsiden på torvet i Esporles efter at have kørt 60 bjergrige kilometer ind på kontoen. Så det gjorde jeg i dag. Fra Esporles går det næsten kun nedad til Palma de sidste 20 kilometer, så det er en perfekt frokost på sådan en træningstur.

Jeg opgav at køre med de andre på den store kongeetape, fordi jeg ikke var helt frisk fra morgenstunden. Derfor kørte jeg kystruten med uret og med stop i Esporles i stedet.

Vinden var kold ude ved vestkysten af Mallorca, men ellers har det været en solrig dag, og jeg blundede også lige en time på stranden, da jeg var tilbage fra dagens tur. Det har i det hele taget været "en stille dag på kontoret".

Ruten:
Cala Mayor, Palmanova, Calvia, Es Capdella, Andratx, Estellencs, Banyabufar, Sa Granja, Esporles, Establiments, Ringvejen, Stadion, El Terreno, Cala Mayor. 80 km.

Dagen foer Kongeetapen

PALMA, MALLORCA: En nyindkøbt gulvpumpe erstattede tirsdag tre uduelige pumper, og det gav mig mulighed for at pumpe ringene stenhårde. Det var en rar fornemmelse, da det for alvor gik opad til Orient ude på dagens rute. Jeg har ganske enkelt kørt med for lidt tryk i dækkene i flere dage, men på den anden side; det har vel så givet lidt ekstra træning.

Vi kørte den sædvanlige store gruppe på næsten 20 ryttere, der består både af triatleter fra Harreskoven, Næstved Cykelmotion, Grøndal og nogle singleryttere. Det fungerer fortsat rigtigt godt. Det er en homogen gruppe, og stemningen er god.

Turen hjem fra Orient foregik med en fart på den anden side af 40 km i timen, og det var stor set kun guiden Gert der førte i det let faldende terræn med pæn medvind. Vi kørte i alt 80 km, og det var godt efter i går, hvor vi ikke lavede dagens gode gerning på grund af vejret.

Fra morgenstunden fik vi besked om, at Kongeetapen allerede køres i morgen onsdag, fordi der er udsigt til dårligt vejr torsdag. Det lagde dagen igennem en dæmper på de vittige hoveder og vilde opkørsler. Mange kørte givet og tænkte på de mange anstrengelser der venter i morgen.

Kongeetapen går traditionelt op på toppen af øens højeste bjerg, Puig Mayor, hvorfra der er en 12 dramatiske kilometers nedkørsel til sa Calobra ved kysten og en stenhård opkørsel af den selvsamme vej. Op til Puig Mayor køres der imod urets retning, og hjemturen går op over Soller-passet. Der er tale om en ægte heldagstur på ca. 140 km, hvor vi først er hjemme ved 18-tiden.

Nogle af de svagere ryttere har fået tilbudt at blive kørt op på toppen med bus, så de kan nøjes med at turen hjem, der hovedsageligt går nedad. Andre, inklusive mig, overvejer at køre over Soller-passet, ned til Soller havn, og springe på en båd til sa Calobra, for at starte opstigningen og hjemturen derfra. Jeg har ikke besluttet mig endnu, men havet skal falde til ro inden i morgen, hvis jeg skal med den båd. Ellers bliver jeg så hundesøsyg, og skal dermed køre turen op på bjerget og hjem på tom mave. Det går ikke. Vi får se i morgen.

Ruten:
Cala Mayor, Genova, El Terreno, Ringvejen (stadion), Bunyola, Orient, Alaro, Santa Maria, Rigvejen (besøg hos stor cykelhandler. Fik smurt kablet under krankboksen), Genova, Cala Mayor. I alt 80 km.

Gensyn med vennerne

PALMA, MALLORCA: Det er mandag og det regner på Mallorca. Noget tyder dermed på, at vejret er bedre hjemme i Danmark i øjeblikket, og det selvfølgeligt en anelse grinagtigt, at vi tager på træningslejr på Mallorca på grund af bedre vejrforhold. Men vejret er ikke hvad det har været, og der er heller ikke de samme bjerge hjemme i Danmark, som vi udfordrer på Spaniens smukke ø.

Nøje studier af diverse vejrhjemmsider i aftes havde allerede givet os et varsel om, at vi næppe kom af sted fra morgenstunden i dag. Godt nok er der ikke umiddelbart noget problem forbundet med at cykle i regnvejr, da regnen i sig selv sjældent er noget problem. Men vejene bliver i bogstaveligt forstand spejlglatte, når det regner på Mallorca, og det gør det stort set umuligt at gøre ned ad selv de mindste bjerge uden at mindst halvdelen af feltet styrter.

Plan B er at vente til senere på dagen, hvor vejrprofeterne har lovet lidt opklaring, og køre en kortere tur – evt. op forbi byen Esporles, hvor øens bedste Boccadillos serveres. Måske er det også meget godt at hvile stængerne lidt efter et par hårde dage med over 3.000 højdemeter. (Det blev ikke til nogen eftermiddagstur. Se "Ruten")

Hviledag og mandag betyder også, at tankerne ikke kan undgå at tage en tur hjem omkring jobbet og andre ting i Danmark. Jeg har købt FT, der har svineinfluenza i Mexico og USA som topstory, og kan da heller ikke lade være med at tjekke inboxen på Blackberry’en. Træningslejr på Mallorca er ellers en usædvanlig effektiv måde at få renset hjerne på. Det er et simpelt liv, hvor man blot skal koncentrere sig om at sove, spise og træne. Som bonus er der samværet med en flok ligesindede, og det er ikke så lidt hyggeligt. Flere ser og taler jeg kun med denne ene gang om året, men jeg har følelsen af at møde gamle venner.

Turguiden og hans politikammerat har jeg efterhånden hængt ud med i nogle år. Derudover er der et par kvinde ude fra Sjælland, der har rundet et skarpt hjørne, men som har været hernede flere gange end mig, og de er her ”for at se på mandeben”, som de siger. Men de får nu også trænet en del. Og vi er syv fra min egen cykelklub. Og ikke mindst; den samme sure overtjener er i restauranten. Det er i sandhed et gensyn med vennerne.

Dagens rute:
Cala Mayor, gaaben til Porto Pi, Bus 1 til Palma downtown, indkoeb af sweatshirt, et glas roedvin paa Placa Mayor (det klarede faktisk op), bus 3 hjem til Cala Mayor. Kilometer til kontoen: 0.

En strandblunder

PALMA, MALLORCA: Vi kørte ”kystturen” i dag imod urets retning. Det er en fantastisk flot tur, men den går op og ned hele vejen, så jeg var lidt øm i stængerne og meget sulten, da vi var tilbage på hotellet ved 14.30-tiden.

Efter en banan og tøjskifte til badebukser, hoppede jeg i det kolde Middelhav. Det føltes godt, så godt, at jeg blundede en halv times tid på stranden efterfølgende. Erik vækkede mig. Godt for det, da jeg ellers ville være blev solskoldet.

Der var en del usikkerhed om vejret i morges, men det artede sig udmærket, selv om det var noget koldere end i går. Jeg havde vindvest og løse ærmer på det meste af dagen. Gruppen, jeg kørte med, var næsten identisk med gårsdagens, og den fungerer fortsat godt sammen.

Dagens rute: Cala Mayor, Genova, Ringvejen (Stadion) Establishment, Esporles, La Granja, Punpuyent, Estellence, Andratx, Calvia, Genova, Cala Mayor. 85 km. Ca. 1600 højdemeter.

88 km sat ind på kontoen

PALMA, MALLORCA: Den første egentlige træningsdag resulterede lørdag i 88 km til kontoen. Vi kørte til den smukke men vældig turistede Valldemosa, som er øens højst beliggende by – ca. 450 meter over havet. Derfra kørte vi de seks kilometer ned til Port de Valldemosa. Og rigtigt gættet: der er kun den samme vej op igen ad den særdeles smalle vej med stejle klippevægge til den ene side.

Dagens tur blev indledt med en kæmpe gruppe med meget forskellig baggrund og træningspensum. Det resulterede relativt hurtigt i dannelsen af den gruppe, som jeg så kørte med hele dagen. Vi var 12-15 både mænd og kvinder, og styrkemæssigt virkede gruppen meget homogen.

Vejret har været mest overskyet men alligevel varmt.

Ruten: Cala Mayor Genova, Valldemosa, Port de Valldemosa, La Granja, Puigpunyent, Galilea, Escapdella, Calvia, Palma Nova, Portals Nous (Baguette og cola), Cala Mayor. Ca. 88 km.

En skrue løs

PALMA, MALLORCA: Snakke-snak, snak-snak, snik-snak. Der er mange flere ord på dette års udgave af træningslejr på Mallorca. Årsagen er ligetil. Denne uge er udset til at være træningsuge for kvinder, der gerne vil i form til Tøserunden, og der er rigtig mange kvinder på hotellet. Uanset form har de en ting til fælles: De taler meget, og støjniveauet er markant højere end de tidligere år, hvor der i helt overvejende grad kun har været mænd, der tilsyneladende ikke bruger den samme mængde ord for at kommunikere med hinanden.

Rejsen herned gik smertefrit. Lufthavnen i Palma er effektiv. Man får kufferten noget hurtigere end i Kastrup, og hotellet ligger kun 20 minutters buskørsel fra lufthavnen, så vi var fremme i Cala Mayor ved 15-tiden. Jeg mødte straks en fra tidligere år, som var frisk på en kort tur, hvor vi kunne teste udstyret.

Det viste sig at være en klog beslutning, da magneten til cykelcomputeren blev slået af på vej op mod Genova, og en skrue forsvandt fra min ene sko, så spændet gik løs. Jeg for hen til cykelmutter i nabolaget, da vi var tilbage i Cala Mayor. Hun havde ikke en enkelt skrue til salg, men havde et sæt originale spænder til Sidi-sko. Jeg måtte slippe 16 spænd for at løse problemet. Det gjorde jeg for at være 100 procent klar til den første rigtige tur i morgen tidligt.

Ruten:

Cala Mayor, Genova, Calvia, Palma Nova, Portal Nous, Cala Mayor. Ca. 30 km.

Forventningens glæde

KASTRUP: Jeg sidder nu i lufthavnen og venter på AirBerlin-flyet til Mallorca. Har købt en lille flaske vand til 23 kr. og undrer mig over, at lufthavnen i Kastrup efterhånden er omdannet til landets største og dyreste shoppingcenter, hvor det kræver en ihærdig indsats at finde udgangen til flyene. En anden ting, der undrer mig, hver gang jeg er i Kastrup: Helt almindelige familiefædre og mødre køber øl, Gl. Dansk og måske en gang pomfritter, inden de sætter sig ud i flyet. Jeg har ikke noget imod hverken øl, Gl. Dansk eller pomfritter – men kl. halv ni om morgenen!

Ved check in genkendte jeg nogle fra de tidligere år på Mallorca. Det plejer at være et glædeligt gensyn, når vi mødes den ene gang om året. Jeg blev lidt mere afslappet, da en kom hen til mig for at fortælle, at hun ikke er i form. Så er vi to, sagde jeg.

Mon ikke vi starter med at teste stængerne og formen med en tur op til Calvia eller op ad soldaterbakken fra morgenstunden i morgen? Under alle omstændigheder glæder jeg mig til at få cyklen udleveret og testkørt den. Det satser jeg på at nå allerede i dag.

Mallorca-vejr

KØBENHAVN: Det ser ud til, at vejret på Mallorca arter sig :-) Fredag, hvor vi ankommer, bliver vi tilsyneladende budt velkommen med over 20 grader.

Tusindvis af turister har i årtier slidt på Mallorca, kanøflet Mallorca og ødelagt meget på Mallorca, men øens skønhed består - man skal blot få kilometer væk fra kysten. I de små byer i bjergene og inde i landet serveres fortsat himmelske boccadillos med seranoskinke og con leche, som kun spanierne kan lave den.

Mallorca-klar

RAAGELEJE: Pinarello full carbon F4:13 er nu udstyret med bjerggear. Bag på har jeg monteret en Shimano Ultegra 10-krans, hvor den mindste er 12 og den største er med 27 tænder. Foran har jeg udskiftet den mindste klinge, der var en stardard Shimano Ultegra 39-tands med en ukurant TA-klinge med 38 tænder.

Og det virker. Jeg har testet det på en tur rundt om Arresø, og på Kregme-bakken kørte jeg i 38/27 uden mislyde. Jeg burde dermed ikke få problemer med hverken Soller-passet eller sa Calobra på Mallorca, når de skal bestiges om et par uger.

På billederne ses den nye gearing foran og bag på.

Påskeparat

RÅGELEJE: De seneste par uger har i sandhed været turbulente på flere planer. Det har derfor været en ekstra lise at cykle til Rågeleje for at tilbringe påsken i Huset. Praktiske gøremål som at grave i haven og gøre Huset sæsonklar har næsten haft en terapeutisk effekt og fået pulsen til at slå i takt igen.

Vejret viser sig fra sin absolut fineste side, når tidspunktet første halvdel af april tages i betragtning. Der er ca. 15 grader, og forsytiaen står klar i startboksen til at springe ud, og rabarberne viser de første spæde tegn på at folde de store blade ud.

For at holde pulsen oppe har jeg kørt 120 kilometer ind på kontoen, men det er næppe en eneste kilometer for meget i betragtning af, at der blot er to uger til den årlige træningsuge på Mallorca. Der vil straffen for det søde liv i løbet af vinteren blive afsagt. Av!

Moderne mos

RÅGELEJE: Jeg har ladet mig fortælle at græsplæner af mos er højeste mode i Japan. Dermed kan jeg konstatere, at vi her i Rågeleje har en topmoderne japansk græsplæne næsten uden et eneste græsstrå!

Men mos gror også, og derfor fik det en tur med Honda-græsslåmaskinen i dag – nok årets sidste år. Men det var lige så meget for at få klippet blade og grannåle i ”tusen bitar”. Ormene kan nemmere fortære dem, siger Søren Ryge!

Ellers er det gået over stok og sten med at få tømt og vendt komposten, samle bunke til storskrald, sætte havemøbler ind, beskære jasmin-busken, kløve brænde og sidst men ikke mindst få plantet et blommetræ. Kan kun være tilfreds med indsatsen, og det har været skønt at være udendørs hele dagen, hvor vejret har vist sig fra sin mere efterårsfine side.

Men nu er jeg øm i arme og ben! Heldigvis har jeg fri i morgen, så måske slapper jeg af på ugens første dag.

Se de friske billeder fra haven til højre her på siden.

L.A. Story

COPENHAGEN, DENMARK: ”If you turned off the sprinklers, it would turn into a desert. But I think it’s a place where they have taken a desert and turned it into their dreams”.

Udsagnet skal beskrive Los Angeles, og sætningen afleveres af Victoria Tennant, der spiller den excentriske engelske journalist Sara MacDowel i “L.A. Story”, der på dansk hedder “Mig og L.A.”. Det er en meget underholdende film, der på sin helt særlige, egen måde tegner et billede af Los Angeles, som jeg er kommet til at holde frygteligt meget af denne sommer. Og jeg var nødt til at gense filmen, da jeg kom hjem fra Den Store Americarejse.

Sara MacDowels forhenværende kæreste i filmen, Roland, betegner på sin engelske snobbede måde Los Angeles som ”a place for the brain-dead”. Sara MacDowel forsvarer sin kærlighed til byen med, at hun rent faktisk har mødt intellektuelle personer i Los Angeles, og en af dem spilles af Steve Martin!

Når man har været i Los Angeles tre gange og set filmen to gange, kan man kun holde af den by.

Sandhedsbarometer

KØBENHAVN, DANMARK: At nogle politikere har en lemfældig omgang med sandheden, er ikke en nyhed. Ej heller at nogle medier springer over, hvor gærdet er lavest, for at få de bedste overskrifter. Som læser er man derfor nogle gange overladt til sig selv, hvis man vil finde hoved eller hale i politiske udsagn i medierne.

Men der er hjælp at hente – specielt hvis man interesserer sig for amerikansk politik. Den solide Florida-avis, St. Petersburg Times, har således sat sig for at afprøve udsagn fra og om de nuværende præsidentkandidater. Til lejligheden er der er etableret en velfungerende hjemmeside med et ”truth-o-meter”.

Bedre hjælp til at danne sig en politisk mening skal man lede længe efter. Eneste anke er, at den er rettet mod amerikansk politik. Der er næsten mere brug for sådan et sandhedsbarometer i Danmark, hvor specielt ét politisk parti, Dansk Folkeparti, praktiserer en yderst lemfældig omgang med sandheden. Det kunne være vældig interessant at se, hvad der kom ud at trække partiet igennem sådan et ”truth-o-meter”. Men det er nok at have for store forventninger til den politiske journalistik i Danmark.

USA giver karantæne i banken

KØBENHAVN, DANMARK: Jeg havde en fra Blodbanken i røret i dag. ”Har du mulighed for at komme om en time”, lød det bønfaldende. Jeg var i Nivå, da de ringede, så det kunne ikke lade sig gøre. Jeg indvilgede i stedet i at dukke op i morgen, men da de hørte om min seneste tids rejseaktivitet, bliver det ikke til noget.

”Har du været i USA? Så har du karantæne i en måned, fordi du kan være blevet stukket af en myg,” lød beskeden. Jeg kan ikke mindes, at jeg er blevet stukket af myg på den seks uger lange tur rundt i USA. Til gengæld har jeg fortsat adskillige mærker på ryggen efter de loppebid, jeg efter alt at dømme fik på Best Western-motellet i Pasadena.

Jeg har tidligere fået karantæne i en periode, efter at vi har været i Mellemamerika eller Asien. Men det er nyt for mig, at USA også kan holde mig væk fra Blodbanken. Jeg venter nu på at blive klar til den vigtige samfundsopgave det er, at give blod. Jeg smøger ærmerne op om en måned for at aflevere en halv liter.

Fra L.A. til Rågeleje

RAAGELEJE, DANMARK: Den ni timer lange tidsforskel fra den amerikanske vestkyst til Danmark spøger fortsat. I dag vågnede jeg klokken 5.30. Heldigvis befinder jeg mig i skønne Rågeleje, hvor alt tyder på, at det bliver en vejrmæssig smuk dag.

Det var med lidt nervøsitet, vi lørdag tog op i Huset på Sjællands nordkyst. Der har nemlig ikke været nogen her i fem uger, hvor meget gror en græsplæne eller ukrudt for den sags skyld på fem uger? Det er ikke så slemt som frygtet. Græsplænen er nemlig fyldt med mos, så den var ikke groet specielt meget. Til gengæld er radiserne groet til et meterhøjt niveau.

Der er langt fra Los Angeles til Rågeleje. Men der er en knusende ro her i Huset, så der er god mulighed for at lade de mange indtryk fra den Den Store Amerikarejse sætte sig. At rejse er at samle på stemninger, og de mange stemninger fra fem-seks uger i USA er nu alle sat ind på den indre konto, hvor de står og trækker renter til evig tid.

Top and bottom from USA

COPENHAGEN, DENMARK: Americans love to list “The Best” and “The Worst”. So here it comes:

Top Five

1. To see Noah, Laura, Tom, Michelle, Mark and the rest of the family and friends in LA.

2. Lake Tahoe.

3. New York.

4. Driving around in huge cars.

5. Low gas prices.

Bottom Three

1. Going back to Europe after four great weeks.

2. The weather in San Francisco and Santa Monica.

3. Meeting with John McCaine at Town Hall meeting in Philadelphia.

Change

DÜSSELDORF, TYSKLAND: Lufthavnen i Düsseldorf tager prisen som en af de grimmeste og mest menneskefjendske lufthavne, jeg har været igennem, og jeg har sandelig været igennem mange lufthavne i mit liv.

Nu sidder vi her på tredje time og venter på et fly til København. Vi er lidt smågnavne. Det er svært at undgå, når man er i flyselskabers og lufthavnes vold. Surheden går først og fremmest på endnu et helt igennem latterligt sikkerhedstjek, hvor de konfiskerede to flasker vand, som vi netop havde fået udleveret i flyet til Düsseldorf. Derudover fik vi konfiskeret diverse andre ting, hvilket overraskede os en hel del, fordi vi jo har været igennem det vel mest terroristsikre sikkerhedstjek i Los Angeles. Men velkommen til Tyskland. Vi tager den lige en gang mere – som om sikkerhedstjek i lufthavne på noget tidspunkt har forhindret nogen forbrydelse overhovedet.

I tyske lufthavne sælges der kun læsestof på tysk, men heldigvis havde jeg forsynet mig med adskillige tidsskrifter i Los Angeles, og der har været god tid til at læse i dem. Indtil videre har Rolling Stones-interviewet med Barak Obama været det mest interessante. Jeg tror på ham, og jeg tror, han vil være god for USA. Det tror vores venner i Los Angeles også, men enkelte af dem tror, at han bliver skudt, hvis han bliver valgt som præsident. En nogen dyster forudsigelse, som jeg ikke håber holder stik.

I interviewet, hvor han blandt andet afslører, hvad han lytter til på iPod’en, lover Barak Obama at tage et opgør med den måde, som flere og flere love i USA bliver til på i dag. Der er adskillige eksempler på, at repræsentanter fra olieindustrien har skrevet første udkast til lovforslag på energiområdet, og der er også eksempler på, at repræsentanter fra den magtfulde medicinalindustri har skrevet færdige lovudkast på sundhedsområdet. Sjovt nok er lovene fra industriens repræsentanter meget hensynsfulde i forhold til deres egne interesser. Det er et sygt system, men man kan godt have sin tvivl, når det drejer sig om Obamas muligheder for at ændre på systemet.

I Danmark er det som bekendt embedsmændene, der skriver udkast til nye love, som så sendes til lobbyister/interesseorganisationer, der kommer med forslag til ændringer, som de politiske udvalg så diskuterer, inden de havner i folketingssalen.

Barak Obama taler om ”change”, og det er der sandelig også brug for i USA. Jeg har støttet hans kamp for forandring ved at købe to stickere til den røde Golf på Jagtvej. Men i første omgang skal vi lige tackle vores egen forandring, der består i at vende hjem til dagligdagen efter meget lang tid på farten i USA.

En dag på drømmefabrikken

SANTA MONICA, CA: Efter fem dage sagde vi farvel til Pasadena, Sierra Madra, Monrovia og Arcadia, der alle er skønne byer, der ligger i den østlige del af Los Angeles. Vi er kørt ud til Santa Monica, der ligger ved kysten i den nordlige del af Los Angeles.

Men på vejen gjorde vi et stop på drømmefabrikken Hollywood, for at få den store tur hos Warner Brothers Studios. Under et tidligere besøg i Los Angeles har vi besøgt Universal Studios, hvor det vist nok ikke bliver produceret film mere. Det er bare et tivoli – men godt nok af de store og sjove.

Warner Brothers er til gengæld til dagligt en arbejdsplads for 10.000 mennesker. Nogle få af dem er stjerner, mens resten af vandbærere. Inde på området er Starbucks på plads med tre kaffebarer, og der er også tre restauranter, en benzinstation og en brandstation. Vi blev kørt rundt i et par timer af en entusiastisk guide, der fortalte om kulisser for stribevis af tv-serier og film. Enten ser jeg for lidt fjernsyn, eller også kommer mange tv-serier aldrig til Danmark. I alle tilfælde kendte jeg kun et fåtal af de tv-serier, hun omtalte.

Nu er vi Santa Monica, og for første gang i lange tider er vi omringet af turister. Mange har lyst hår, er høje, og ligner i det hele tage nogen fra Skandinavien, der er i gang med at brænde det sidste af deres friværdi af her. Efter at have fortæret en masse burgere, var det dejligt at dumpe ind på en ægte indisk og få noget stærkt karrymad.

Ellers er vi så småt gået i gang med den kedelige opgave det er at tælle ned til afgangen mod Europa på torsdag. Vi har godt nok kigget på nogle huse i Pasadena-området, som er til salg og styrtdykket i pris. Vi har ikke fundet det rigtige endnu, så indtil videre bliver vi boende på Jagtvej i København.