Et venligt buk

TAKAYAMA: - Meteorologen på tv bukker pænt efter at have afleveret vejrudsigten på tv. Billetkontrolløren på toget afleverer et lille buk, når han forlader vognen. Det er ikke usædvanligt. Alle bukker. 

For en dansker kan det virke sært, men efterhånden vænner man sig til det, og efter en uge i Japan tænker man ikke så meget over det mere.

Venligheden i Japan er overdreven - meget fjern fra, hvad man oplever i Europa. I København findes et par steder, der leverer noget, der minder om japansk service. Det er Nespresso-kaffebutikken og Andersen-bageren på Gl. Kongevej. Den sidste er i øvrigt japansk ejet kæde.

Vi ankom til Takayama sidst på eftermiddagen i går. En lille by midt i bjergene midt i Japan. Den oprindelige bydel fra 1500-tallet er velbevaret, og der er både et sake-bryggeri soya souce-bryggeri.

Vi bor på Minshuku Sosuke, der er et traditionelt guest house, og som i Izukogen undrede jeg mig over, at der ikke var nogen seng, da jeg trådte ind på værelset.

Forklaringen er simpel. Når man overnatter på minshuku eller ryokan, ligger sengen inde i skabet i form af en futon-madras.

Minshuku er en slags B&B, drevet af en familie, mens ryokan er lidt mere luksus, men begge steder er helt og aldeles japanske. Maden er inkluderet, men begge steder man skal endelig tage skoene af og man sidder på gulvet.

Begge steder er vældig autentiske og er et must.

Her på minshuku Sosuke i Takayama får vi serveret helt usædvanlig god mad, men vi kæmper lidt med det traditionelle japanske morgenmad, og da vi har fået mulighed for at vælge “continental”, har vi gjort det til i morgen.

Efter at have forladt Tokyo, har vi kun mødt få, der kan gøre sig forståelige på engelsk. Det udgør ikke det store problem for os som turister, da det generelt er nemt at finde ud af tingene alligevel, men desværre er det vanskeligt at komme tættere på japanerne.

I morgen rejser vi videre til Kanazawa, som jeg læste en artikel om for et år siden. Den var årsag til beslutningen om at tage til Japan.

100 år fra Tokyo

IZOKOGEN: - Vi har checket ind på Hanafubuki i Izukogen blot to timers togkørsel fra Tokyo, men det føles som 100 års forskel på hovedstaden og stationsbyen ved Sagami-bugten.

Hanafubuki består af et par håndfulde traditionelle gæstehuse spredt rundt i en lille tropisk skov med syv tilhørende varme bade.

Det forventes, at man går rundt i kimono, så det gør vi så, men svøbt i sådan et klædestykke, kan man kun tage korte japanske skridt.

Vores værelse består af ca. 30 kvadratmeter fordelt på entre, to rum og toilet, og alle døre er de velkendte tynde, japanske skydedører.

Vi ankom til byen ved frokosttid, og droppede ind på en lille restaurant, der så tiltalende og besøgt ud. Ingen kunne et ord engelsk, og menukortet fandtes kun på japansk. Vi tyede til det sædvanlige trick, kiggede på, hvad de andre spiste, og udpegede noget ud fra det.

Det endte med forskellige slags rå fisk på varm ris og en klassisk tempura-tallerken sammen med en granvoksen Asahi, som der drikkes en del af i det her land. Vi er også blevet præsenteret for Kirin-øl men ikke Sapporo, som ellers er meget udbredt i Europa.

Her på Hanafubuki er vi kun stødt på en enkelt, der kan gøre sig forståelig på engelsk, men det gør ikke så meget. Der bliver serveret aftensmad kl. 18.30, og til morgenmad er vi blevet bedt om at vælge mellem en slags risgrød sammen med sushi-stykker, continental lunch eller traditionel japansk morgenmad med grillet fisk. Vi valgte det sidste! Jeg har aldrig fået grillet fisk til morgenmad.

Vi har allerede benyttet os af en af de varme kilder, og var skønt.

Vi har kun en enkelt overnatning på det her afslappende sted. I morgen bliver en lang dag med toget - hvoraf noget af turen skal foregå med hurtigtoget Shinkansen, og ja det udtales på den lidt hårde japanske måde med tryk på sidste stavelse 

Japan

Off we go. Den store Japan-rundrejse begynder i morgen.

Flyver til Tokyo via Helsinki og hjem fra Osaka om 18 dage.

Har genset filmen Lost In Translation som forberedelse men medbringer alligevel en guide-bog.

Et spil skak mod Twitty From The City

NEW YORK CITY: Union Square i New York er blevet forvandlet til et Camilla Plum-marked uden hesteslagtninger. Økologiske grøntsager, friske fisk, honning og andre godter har indtaget det spraglede torv i New York.

Men Manhattans skak-spillere har også - uden degret eller årsmøde - besluttet sig for at flytte deres campingstole og interimistiske borde fra Washington Square, Hyde Park og andre steder på Manhattan til Union Square.

Her mødte jeg "Twitty From The City", en African-American, der arbejder i JFK-lufthavnen, men nu sidder på Union Square på sine fridage for at spille skak mod forbipasserende. 

Jeg har ikke spillet skak i umindelige tider, men lod mig overtale velvidende at jeg ville være fem dollar fattigere få minutter senere. Min spillestil var så gammeldags/uortodoks, at det i få øjeblikke forvirrede ham en anelse - men kun en anelse.

Jeg fik genopfrisket mit skak, og Lone fik mulighed for at tage nogle billeder af en karismatisk sort amerikaner.

Målet New York

NEW YORK CITY: Vi er nået til New York, og det er omtrent lige så drønvarmt, som det har været på hele turen. Over 30 grader og høj luftfugtighed betyder, at lysten til at bad flere gange dagligt føles naturligt.

Rejseruten endte med at blive som følger: Austin (Texas), Beumont (Texas), Baton Rouge (Louisiana), New Orleans (Louisiana), Orange Beach (Alabama), Montgomery (Alabama), Atlanta (Georgia), Charlotte (North Carolina), Richmont (Virginia), Mount Laurel (New Jersey) og New York City.

Som så mange tusinde andre i hele verden er jeg indrulleret i Global Connect Challenge, hvilket betyder, at jeg skal registrerer min daglige motion. I dag er det blevet til 20.281 skridt. Vi er i New York, og i New York går man helt utroligt meget, og vi har da også være på farten i næsten 12 timer i dag.

Selv om det er uden for sæson er byen allerede næsten oversvømmet af turister, der tramper op og ned af de samme gader. Med Europa (og euroen/kronen) på nedtur er det blevet halvdyrt at være i USA - specielt New York, hvor priserne er mellem 20-30 pct. eller mere højere end andre steder i landet.

Det er dog fortsat billigt at spise ude, hvis man altså ikke køber vin til maden, og tøj og sko er nok også billigere end i Danmark. Overnatning er til gengæld en dyr affære, og derfor har vi valgt at bo på Long Island denne gang. Det har betydet et bedre hotel for færre penge end på Manhattan.

Edmund Pettus Bridge i Selma

SELMA, ALABAMA: Vi mødte den her flinke familie på den berømte bro i Selma. Broen har spillet en vigtig rolle i de sortes kamp for retten til at stemme.

Morten Korch på den amerikanske måde

ANDERSON, SOUTH CAROLINA: Vi spiste frokost på Cracker Barrel Old Country Store, som der findes over 600 af primært i det sydlige og den sydvestlige del af USA.

Udover den velbesøgte restaurant er der tilknyttet en særegen butik, hvor alle ansatte har købmandsagtige forklæder på og er overdrevne venlige.

Hylderne er fyldt med varer, der vækker minder om gamle dage, om den gang alting var meget bedre. Karameller, gyngestole og retroagtige skilte er blandt varerne.

Cracker Barrel Old Country Store er tilbageskuende, men kædens butikker og restauranter er vældig populære.

Med valgresultat in mente, burde det være en let sag at kopiere konceptet i Danmark. Det burde give succes fra dag ét, hvis der blev åbnet en kæde af "Den Gamle Købmandsgård" i Danmark med "Kongen af Danmark-bolscher", margarine og Familiejournalen på hylderne, og i baglokalet står menuen på frikadeller og stegt flæsk a-la Morten Korch. Idéen er hermed givet videre.

Vi er på vej igennem South Carolina, der er i noget der minder om landesorg, efter at en hvid knægt på 21 år forleden gik ind i en kirke i Charleston og plaffede ni sorte ned. Han lod tre overleve, så de efterfølgende kunne fortælle, hvad der var sket.

Nogle medier rapporterer, at han ønsker at starte en racekrig.

At dømme på reaktioner fra familiemedlemmer og andre med tilknytning til kirken kommer det ikke til at ske, da de alle taler om at tilgive.

De opfordrer til at tilgive Dylan Roof, selv om han efter al sandsynlighed gjorde det med koldt blod.

Kørt til stranden i Golf Buggy

ORANGE BEACH, ALABAMA: Ikke mange forbinder staten Alabama med kilometer lange og to hundrede meter brede sandstrande. Men de er her, lige ud til Den Mexicanske Golf, som sender høje bølger af varmt vand mod land.

Vi har med andre ord sagt farvel til New Orleans og det meget venlige (hvide) værtspar på Elysian Fields Inn, som helt sikkert var demokrater, er vi enige om.

Der er brugt 71 mia. dollar (ca. 500 mia. kr. - svarende til ca. en fjerdedel af Danmarks bruttonationalprodukt) på genopbygning af New Orleans siden den ødelæggende orkan Katrina ramte byen i 2005, og heldigvis er indbyggertallet igen begyndt at vokse. Det faldt umiddelbart med ca. 150.000 i forlængelse af orkanen.

Store dele af byen ligger under havoverfladen, og det er en sær fornemmelse at køre over en kanal, der løber højere end de omkringliggende parcelhusgrunde.

Det var ikke The French Quarter, der blev hårdest ramt af orkanen, så det står den dag i dag fortsat med al sin charme. Det er råt, og ikke ødelagt af turismen. Gode restauranter uden fine fornemmelser, musik på snart sagt ethvert gadehjørne, og turister - i alt overvejende grad amerikanere - der tager byen til sig.

Vi besøgte to tidligere sukkerplantager, der i dag blot er besøgsgårde, og fik et stærkt indtryk af slavernes vilkår. Plantagens dyreste slave, 25-årige Jean-Pierre, havde en værdi på 100.000 dollars i nutidsværdi, mens den billigste, 20-årige Smathe, kun var 10.000 dollars værd. Hun var anset for at være skør, og derfor den lave pris.

Men det blev også til en mere afslappende tur med hjuldamperen Natches på Mississippi.

Nu er vi ved Den Mexicanske Golf, og det er ekstremt varmt, selv om det blæser godt. Vi bor på et godt hotel, der har et elektrisk køretøj, som benyttes på golfbaner, der kører os til og fra stranden. Nu føler vi os næsten som rigtige amerikanere.

Ny stat, ny verden

BATON ROUGE, LOUISIANA: Vi har tjekket ind for en enkelt overnatning på Belle of Baton Rouge i byen Baton Rouge, der ligger ved Mississippis bred, og det var vist ikke lige det, vi havde regnet med.

Baton Rouge er en kedelig by, og hotellet er stort, meget stort, så stort, at der er to parkeringshuse i seks og otte etager bygget klods op af hotellet. Dertil har det et casino på et skib, som ligger fast forankret i Mississippi.

Transporten mellem hotellet og casinoet, ca. 150 meter, foregår med små elektriske køretøjer, som man kender det fra lufthavnen, hvor de benyttes til gangbesværede. Her er der rigtigt mange gangbesværede som følge af voldsom overvægt.

Vi har sagt farvel til Texas, og er nu i Louisiana, som virker meget mere sydstatsagtig end Texas. Sproget er anderledes, og der er mange flere African-Americans (sorte).

Fra hotelværelset har vi udsigt til den imponerende bro over Mississippi, men ellers er udsigten fra værelset  ganske mistrøstig.

Vi fandt til gengæld en usædvanlig god restaurant i aftes. Den var vanskelig at finde, men det var besværet værd. Det er en japansk, og trods Google Map og andre hjælpemidler, gik der lidt tid, inden vi fandt ud af, at den lå på sjette sal i et hus med en - viste det sig - en fantastisk tagterrasse. Det var ikke for varmt at sidde udenfor, så det gjorde vi, mens solen gik ned i Mississippi.

Lige om lidt kører vi til New Orleans, hvor vi har tre overnatninger. Desværre ser det ud til, at weekenden vil blive ramt af en del regn, men heldigvis ikke i mængder, der kan udløse nye oversvømmelser. Regnen kan på den anden side få temperaturen til at falde fra de nuværende 35ish til måske lidt under 30 grader.

En hippie-by i Texas

BEUAMONT, TX: Austin var på alle måder en positiv og overraskende oplevelse, og nu forstår jeg, hvorfor byens indbyggere mener, at den er omkranset af Texas, men jeg forstår også godt, hvorfor texanere anser Texas for at være omkranset af USA.

Austin er fyldt med studerende, hippier og musik. Læg dertil de 1,5 mio. (ca.) flagermus som holder til under en af broerne midt i byen. Et sandt tilløbsstykke hver aften, når de vågner og letter 25 minutter efter solnedgang.

Vi tilbragte også en halv dag i den naturligt skabte udendørs swimmingpool Barton Creeks, hvor der er mulighed for at blive kølet af i 23 grader koldt vand.

Både Austin og Texas er i sandhed særegne. Vi boede på et ordinært motel, Super 8, som var i gå-afstand fra downtown. Er hotel beliggende i downtown koster omtrent det dobbelte, og Super 8 var ikke super billigt.

Vi bor til gengæld relativt billigt i dag, hvor vi har tjekket ind på La Quinta Inn i udkanten af Beaumont, der ligger tæt på grænsen til Louisiana.

Det er fortsat meget varmt med temperaturer over 30 grader, og det ser også ud til, at det vil udløse en ny runde med voldsom regn de kommende dage. Vi håber meget, at det ikke igen udløser oversvømmelser, som plagede dele af Texas for nogle uger siden.

I morgen kører vi mod Baton Rouge og gør et stop-over der, før vi kører til New Orleans.

Danmark er, som alle ved, verdens centrum, men vi har endnu ikke set så meget som en enkelt notits eller 10-sekunders indslag på tv om det danske folketingsvalg. 

Keep Austin Weird

AUSTIN, TX: Man kan ikke undgå at støde på udtrykket "Keep Austin Weird"' når man er i byen, men når man taler med folk, finder man ud af, at det har en anden mening end blot at fastholde Austin som en skør by. 

Mange indbyggere opfatter det nemlig som et budskab om at støtte det lokale, og det er lykkedes i en grad, så man næsten ikke støder på en McDonald's, Kentucky Fried Chicken, Zara eller anden global kæde i centrum af byen.

Byens kvarterer er i stedet spækket med mindre, selvstændige restauranter og butikker, der ikke følger den slagne vej for franchise kæderne.

Derudover er Austin nok den by i verden med flest livekoncerter, alle ugens dage året rundt. Den kultur får god støtte af det ene universitet, der ligger tæt på centrum. Det har lige så mange studerende som indbyggere i Roskilde (over 50.000) og lige så mange ansatte som der er indbyggere i Hjørring (over 20.000). Campus er en by i byen med eget politi, busnet og alle andre nødvendige faciliteter.

Universitetet er USA's næstrigeste efter Harvard - blandt andet fordi staten Texas forærede universitetet et stykke jord for mange år siden. Senere blev der fundet olie på netop den jord, og universitetet har ikke manglet penge siden.

Ramt af varmen

AUSTIN, TX: "Congratulation, you made it to Newark but you guys need to check in your luggage to Austin."

Både service og humor er i top hos amerikanerne.

Efter otte timer med SAS gik det nogenlunde smertefrit igennem New York-lufthavnen, hvor vi fik et glimt af Manhattans nye skyline inden yderligere fire timers flyvning med United til Austin.

Selv om man forsøger at forberede sig til Sydens varme rammer den en voldsomt selv om klokken var 22 inden vi nåede frem til Super 8 Motel i down town Austin i den lejede Chevrolet Cruze.

Syv timers tidsforskel til København skal lige absorberes de kommende dage, inden alting falder på plads inde i hovedet.

Klar til afgang

FREDERIKSBERG: Jeg skal hen til en fyr på Gl. Kongevej for at hente GPS med USA-kort, som jeg har købt i Den Blå Avis.

Men vi tager alligevel ikke afsted til USA uden America's number 1 road atlas fra Rand McNally.

Don't drown turn around

RAAGELEJE, DANMARK: I 2011, da Rick Perry var guvernør i Texas, erklærede han 22., 23. og 24. april til officielt at være tre dage med bønner for regn til staten Texas. Det var en usædvanlig hård periode med tørke og høje temperaturer, der fik Perry, der nu anses som kandidat til at stille op som præsidentkandidat, til at opfordre texanere til at bede for regn.

Det er uklart, om de bønner er blevet hørt, men den seneste uge - lidt mere end fire år senere - har der regnet usædvanligt meget i dele af The Lone Star State Texas.

Orkan-sæsonen i USA begynder traditionelt 1. juni og løber frem til 30. november, men noget tyder på, at det voldsomme vejr er tidligere på færde i år. Og det er træls, da vi lander i Austin om en uge, og skal køre igennem Texas og Sydstaterne via Virginia til New York.

Det er bl.a. Dallas og andre dele af det nordlige Texas, der er værst ramt, men der er også udstedt varsel om højvande og oversvømmelser i Austin.

Vejrudsigten giver håb om tørt og varmt vejr fra mandag og en uge frem, og det vil formentlig få vandstanden i floderne til at falde, men vi vil næppe undgå at blive mødt med syn af skader fra oversvømmelserne.

Hvis vi støder ind i uvejr, vil vi helt sikkert rette os efter det råd, som en police officer sagde på CNN: "Don't drown turn around"

Deep South here we come

FREDERIKSBERG: ESTA-beviset fra U.S. Department of Homeland Securities, flybilletter til Austin, Texas og hjem fra New York City er i hus. Vi har et par overnatninger i Austin og NYC på plads, har købt nogle dollars til 7,06 kr. per styk, bestilt lejebil, så nu er vi vist klar til endnu en køretur i USA.

Vi skal til The Deep South, som dækker over staterne Alabama, Georgia, Louisiana, Mississippi og South Carolina. Der efter igennem North Carolina til Virginia og West Virginia og der fra direkte til NYC.

Vi har 21 dage, og kommer nok til at køre ca. 3.000 km.

En hviledag på gåben

CALA MAJOR: Cykling i regnvejr på Mallorca er så meget "no go", fordi vejene bliver glattere end spejle på grund af en slags pollen, der udvikler sig til sæbespåner i regnvejr. Det er faktisk umuligt at holde balancen på en cykel på vej ned af et bjerg.

Våde veje og let regn udløste derfor meget passende en hviledag torsdag, hvor jeg gik de otte kilometer langs vandet ind til Palma centrum.

Normalt siger man, at prisnineauet i Spanien efterhånden er som i Danmark, men det er en sandhed med modifikationer.

Spaniolerne serverer Europas bedste con leche-kaffe, og den koster mellem 1,50 og 2,00 euro. Det svarer til 10-15 kr. Det er noget under halv pris i forhold til Danmark. En enkelt billet med bybussen koster 1,50 euro. Det mindre end halvdelen af prisen i København. En tur hos almindelig unisex frisør koster 13 euro. Det er lidt mere end halvdelen af, hvad jeg betaler i København. Og der er 20-25 pct. at spare på et par Camper-sko, som rigtigt nok oprindeligt stammer fra Mallorca. Flere restauranter serverer dagens menu for 9-11 euro. Energi-sportsdrik koster 8 euro. Det er halv pris.

Næsten alt er billigere i Spanien, men i dag var vejret bedre i Danmark!

Rottehullet fejrer 30 år på Mallorca

CALA MAJOR: Forfald, trøstesløst og tarveligt. Danskerstedet Cala Major på sydkysten af Mallorca er i frit fald. To ud af tre butikker og restauranter er lukket, hoteller står tomme og forfalder. Cala Major er nu blot et sted, man kører igennem på vej fra Palma og længere ud af kysten til smukkere, bedre og mere velholdte områder.

Hotel-gruppen Luabay har overtaget de tre hoteller, der ligger ned til stranden i Cala Major, men kun lidt har ændret sig. Personalet er det samme, maden er næsten det samme, men der nu elkedel på værelset, så jeg ikke behøver at bruge min dypkoger for lave mig en kop neskaffe.

Udvalget af stationer på tv'et et øget, så der er cirka 20 spanske og cirka 20 tyske, men da jeg hverken kan spansk eller tysk, spiller det ikke den store rolle.

Ingen af de 20 spanske tv-stationer har rettigheder til at vise champions league-fodbold, men det afholder ikke fem spanske stationer fra at sende direkte fra kampen mellem Real Madrid og Borussia Dortmund - uden at vise billeder fra kampen. Ganske særpræget men de kvindelige studieværter er valgt med omhu.

Det forgår i Cala Major, men Rottehullet består. Danskerværtshuset i hovedgaden i Cala Major fejrer 30 års jubilæum i år, men deter nu klemt inde mellem to tyrkiske shawarma-barer.

Mallorca er en meget smuk ø, men Cala Major er ikke.

Vejrudsigt for Mallorca

Pause

Val Thorens

Merry Christmas