Saturday, July 11, 2009

Kapløb med snegle

Efter nøje studier af diverse vejrkort, trak jeg i cykeltøjet og kørte rundt om Arresø med urets retning. Der var ret så meget modvind hele vejen til Meløse. Til gengæld gik det relativt let med de sidste 30 km. tilbage til Rågeleje. Cykling er rasende velegnet til tanker, og egentlig burde man køre direkte på arbejde med alle de ideer, man har fået undervejs.

Sommerfuglebusken står usædvanligt smukt i år (se selv ved at klikke på diasshow til højre for denne tekst). Blommetræet bærer til gengæld ingen blommer, og kun det ene æbletræ har tænkt sig at levere varen i år.

32 kartoffelplanter har været en succes, men dræbersnegle er ved at gnaske sig igennem alle toppene, og det er nu et kapløb mellem dem og os om, hvem der får spist kartoflerne først.

No comments: