Pause

Val Thorens

Merry Christmas

Joueux Noël

VAL THORENS: Efter næsten syv timer på ski - primært i Meribel-dalen - er vi ved at være klar til at fejre juleaften. 

I Meribel-Mottaret i 1750 m var der seks-otte plusgrader! Ja, den er god nok. Med lidt læ var det muligt at sidde i T-shirt og nyde solen, men sneen blev hurtig meget tung, så vi søgte mod højere beliggende pister. Vi tog blandt andet op på Mont Du Valon i 2.952 og Dent De Burgin i 2.739.

Mens pisterne lørdag var gabende tomme på grund af skiftedag, var der mange franskmænd og mange begyndere på pisterne i dag. Men mærkeligt nok udløste det kun kø ved en eneste lift en eneste gang.

Jeg skimtede en and, da jeg gik forbi køkkenet, så vi skal nok ikke have svinekotelet, som der står på menukortet. Men lidt mærkeligt bliver det da, da nogle af gæsterne her er flygtet fra julen, mens andre forventer, at alt er som hjemme hos dem selv

Men juletræ har jeg ikke set noget af! Glædelig jul!

280 euro for en pizza

COURCHEVEL: Lone har aldrig siddet udendørs og spist frokost på sin fødselsdag. Det gjorde hun i dag, da vi løb til Courchevel i 1850 m. En vældig lang tur fra Val Thorens, men vi formåede alligevel at nå frem til La Crosette i Courchevel inden klokken var frokost.

Le Tremplin havde dækket op udendørs med vinglas, servietter osv., så der tog vi selvfølgelig plads og ventede stædigt i 25 minutter på, af frokostservingen gik i gang kl. 12.

Her var det, at det gik op for mig, at menukortet bød på en pizza til den nette sum af 280 euro svarende til ca. 2.100 kr.

Bevares, Courchevel er noget af det fineste i Alperne, men 2.100 kr. for en pizza. Der må være en grænse - også på Lones fødselsdag. Den dyre pizza indeholdt 70 gr. ægte russisk caviar, og det var den simple forklaring på prisen.

De almindelige pizzaer kostede ca. en tiendedel af caviar-pizzaen.

Courchevel er de riges legeplads med egen landingsbane for fly på et klippefremspring. Mange har det nyeste skiudstyr eller pels på, men det ser ikke ud til, at de løber meget på ski. Til gengæld matcher vin- og champagnekort længden på en Jussi Adler-Olsen-krimi.

På vejen hjem til Val Thorens missede vi Merribel-Mottaret i 1750 m, og havnede derfor i Meribel i 1450 m. En dejlig lang nedkørsel, men det krævede mange lifter, at komme højt nok op til at kunne løbe til Val Thorens, som vi ramte ømme i stængerne ved 15.30-tiden.

Ved toppen af Plain Sud-liften kom vi forbi det vildeste disco, jeg længe har set oppefra i en skilift. Flere hundrede mennesker dansede i skistøvler til lounge-musik tilsat tung bas af to pladevendere på en balkon over en restaurant. Det lød ret godt.