Shop amok i premium outlets

PALM SPRINGS, CA: Lones American Express-kort kom på overarbejde i dag. Vi gjorde holdt ved et meget stort outlets-center. Her købte Lone blandt andet et par Jimmy Choo-sko, som set i Sex and The City! Og jeg kastede nogle dollars efter et par Rayban Wayfarer.

Det er egentlig første gang på turen, at vi svinger kreditkortet i det omfang - på luksus.
Vi har været på et ret godt motel midt i Palm Springs et par dage. Palm Springs er en sær by - en by fyldt med mennesker, der ikke laver noget, men som tilsyneladende har penge nok. Der er mange midaldrende mænd i stramme T-shirt uden ærmer, og de går gerne sammen med en anden mand.

Mens vi var der, sneg temperaturen sig over de 40 grader, og det var dermed stort set umuligt at foretage sig noget som helst i løbet af dagen. Så det gjorde vi så ikke.

Trods de mange indkøb, er der fortsat masser af plads i bagagerummet på den lejede Chevrolet Impala med 3,5 L-V6-motor. Bagagerummet kan næsten rumme en Kia Picanto, og det er ikke så ringe, når man kører mod Los Angeles ad en 12-sporet motorvej. Måske bliver det en større udfordring at få tingene transporteret med fly over Atlanten.

Menukort til Amerika

MEXICAN HAT, UT: Vi befinder os så langt ude på landet - nærmere bestemt inde i indianerreservatet Navajo i Utah - at ingen af de allestedsnærværende restaurantkæder er repræsenteret. Det giver mig mulighed for at aflevere en aldeles subjektiv vurdering af de kæder, vi har spist på:

McDonald's: Verdens største burgerkæde McDonald's - eller Mickey D's som den også kaldes - er svær at komme uden om, men prøv alligevel, fordi deres burgere er kedelige. Meget kedelige. Til gengæld sælger de efter amerikansk standard god og billig kaffe. Deres is er også god og billig.

Burger King: Er billig som McDonald's, men burgerne er væsentligt bedre her. De sælger faktisk også udmærket salat, der er noget sundere end burgermenuen.

Denny's: En burgerkæde, der ligger et niveau over McDonald's og Burger King. Der er således servering ved bordene, men ellers ikke så interessant.

Applebee's: Det er den positive overraskelse, der har andet end burgere. Konceptet er mere gennemført. Servering ved bordene, mulighed for alkohol (i visse stater), sport på flimmere, rockmusik i højtalerne osv. Men maden har den velkendte snert af sødme, som går igen i rigtig mange retter i USA. Grillet kylling eller andet kød er således påført BBQ-sovs, som er sødt.

Arby's: En burgerkæde, hvor det er en god ide at springe burgeren over. Prøv i stedet deres kalkunsandwich. De er gode.

Wendy's: En ligegyldig burgerkæde, der er ved at blive lagt sammen med Denny's.

Starbucks: Der serveres spandevis af tynd og dårlig kaffe i USA, så efter at have opholdt sig i USA i et stykke tid, får man lyst til noget ordentligt kaffe. Det har Starbucks, men det dyrt. Meget dyrt efter amerikansk standard, men billigt i forhold til cafeerne i København. Udover kaffe har Starbucks næsten kun søde sager i disken. I visse tilfælde kan man om morgenen finde frisk yoghurt med frisk frugt i. Det smager rasende godt, men det er dyrt.

Waffel House: Her fås det ultimative morgenmåltid. Vafler, pandekager, sirup, bacon, æg osv. Det er en kaloriebombe af de sjældne, derfor bør man nok ikke gå derind så ofte. Findes primært i de sydlige stater.

Hard Rock Cafe: Det er ikke en cafe, men en restaurant med afstikkere i hele verden. Der bliver den ikke specielt bedre af. Den er dyr, og maden ligger tungt i maven. Vi fik faktisk en udmærket wrap og et glas vin på en Hard Rock Cafe for et par uger siden - måske skyldes det, at det var i Canada.

In-N-Out: Gennemført burgerkæde, der ligger et niveau over Mickey D's og Burger King. Findes primært i Californien.

Johnny Rocket's: Er den mest gennemførte kæde. Konceptet er så gennemført, at personalet panikker, hvis man tager et billede inde i restauranten. Det har vi prøvet, og det er strengt forbudt, da det kan føre til koncepttyveri. De laver rasende gode burgere og smoothies.

Udbud og efterspørgsel

GRAND JUNCTION, CO: Næsten alt i USA er baseret på udbud og efterspørgsel i en rendyrket form, som vi ikke rigtigt kender det i Danmark.

Motellerne er et godt eksempel. Vi ankom sendt til et lidt større Best Western Motel i Grand Junction i Colorado aftes. Vi havde udset os netop det her motel, fordi de ifølge hjemmesiden skulle være udstyret med både pool, møntvaskeri og gratis morgenmad og wi-fi. 

Ifølge et af de alle steds nærværende kuponhæfter skulle vi kunne overnatte for 74,95 dollar, hvis vi mødte op med kuponen. Da vi tjekkede ind, lød prisen på 119,95 dollar. Årsagen er, at byen er fyldt med country-musikelskere, der har sat hinanden stævne i byen i denne weekend.
Motellerne kan til enhver tid afvise kupon-tilbuddene, hvis der er særlige omstændigheder. Og det gør de, når efterspørgslen efter overnatning stiger.
Vi glæder os til gengæld over, at det er et motel med høj standard, og prisen fortsat er langt under New York-niveau.
Vi krydsede Rocky Moutains i går. Det er nok noget af det smukkeste, vi har oplevet i USA. En afstikker til det udskældte skisportssted Aspen (se filmen Dumb & Dumber) løftede oplevelsen. Jeg er klar til en skiferie i Aspen en gang i fremtiden.

Et besøg i Wal-Mart

CHEYENNE, WO: Vi er i indianerland ude midt i ingenting i Amerika. Her er mange mærkeligt udseende og underlige mennesker, men alle er flinke.

Efter tre uger på farten manglede vi i går et par småting, og valgte derfor at benytte lejligheden til at træde indenfor i en Wal-Mart. Det var en standardudgave af en Wal-Mart, som GPS'en sendte os hen til.

Forestil dig Bilka i Hundige, der er Danmarks største supermarked, og gang det med tre og udvid der efter åbningstiden til 24 timer i døgnet syv dage om ugen. Læg dertil en optiker, et apotek, en frisør og en Mac Donald - altsammen inde i supermarkedet.

Wal-Mart er en ikke-fatteligt stor supermarkedskæde med en omsætning, der er større end Danmarks bruttonationalprodukt.

Da vi blot skulle bruge noget til at pudse solbriller med, var det selvfølgelig lidt overgearet at gå i Wal-Mart

Badlands

Badlands, Black Hills, South Dakota

Vejen spærret af bisonokser

BLACK HILLS, SD: Wildlife Loop Road levede op til sit navn i dag, da vejen var spærret af en flok buffalos, der ikke havde travlt med at komme af vejen. Det gav til gengæld god mulighed for at fotografere de enorme dyr på klods hold.

Vi har taget to overnatninger på Town House Motel i Rapid City for at udforske nationalparkerne Badlands og Custer State Park, der hver især er på størrelse med Fyn. Det er Custer State Park der giver mulighed for at komme helt tæt på dyr, man ikke lige støder på i Danmark - for eksempel præriehunde og buffalos.
Parkens overvældende natur og dyrebestand overskyggede oplevelsen af det nærliggende Mount Rushmore med de fire enorme præsidenthoveder hugget i klippevæggen.

Og nej, Cary Grant klatrede ikke på ansigterne, som det ses i Hitchcock-filmen North by Northwest. Jeg spurgte en ranger, og hun svarede desværre, at Hitchcock havde filmet det hele i et studie i Hollywood.

Vi begyndte faktisk dagen med at besøge cowboy-byen Wall, hvor vi spiste morgenmad, inden vi kørte ind i nationalparken Badlands. Vi valgte et loop på ca. 100 km igennem parken med adskillige fotostop.

Subjektiv journalistik er fremtiden

HIGHWAY I-90: Jon Stewart var i løvens hule forleden.Den politiske komiker blev interviewet af Chris Wallace på Fox News, som beskyldte Jon Stewart for at have en skjult dagsorden: At være politisk, og når han bliver beskyldt for at have politisk dagsorden, gemmer han sig bag udsagnet om, at han bare er komiker.

"I am a comedian but not only a comedian", svarede Jon Stewart, som samtidig angreb Fox News for kun at præsentere nyhederne på en bestemt måde.

Chris Wallace fra Fox News forklarede, at Fox News' mission netop er at fortælle den anden historie, som alle de andre venstreorienterede medier ikke fortæller. I Fox News' optik er alle andre amerikanske medier faktisk venstreorienterede. I min optik er det nu et lidt sært synspunkt.

Fox News har succes. Den landsdækkende tv-station fortæller - med et meget borgerligt udgangspunkt - de nyheder, som seerne ifølge tv-stationen vil have. Fox News er på ingen måde objektiv. Den tidligere guvernør i Alaska, Sarah Palin, optræder således på stationen med sit eget show fra Alaskas vilde natur, men optræder også som politisk kommentar men såmænd også som sin egen politiker. Det er bizart.

De gamle landsdækkende tv-kanaler har længe grublet over, hvordan de skal tackle Fox News' succes. NBC har overraskende valgt Fox News-vejen. NBC laver nu subjektivt fjernsyn, der primært går på at kritisere og lave sjov med republikanere og deres politik.

Det kan være begyndelsen til enden på subjektiv journalistik, som vi kender det. Bør vi begræde det? Nej egentlig ikke. Se blot på den kasketforvirring, der i de danske medier, hvor såkaldte politiske kommentatorer fylder mere og mere. Jeg har ikke noget imod politiske kommentarorer, men de burde indlede med at oplyse om deres politiske standpunkt. Det fremgår trods alt næsten altid på amerikansk tv, og det giver seerne en bedre mulighed for at danne sin egen mening.
Se hele interviwet her

On The Road

Et snapshot fra Highway 90 - på vej til Rapid City, South Dakota

Den privilegerede klasse

HIGHWAY I-90, OHIO: De canadiske toldere er flinke og forstående. De gav os lov til at lave et U-turn på selve grænseområdet, da vi havde forklaret, at det var en fejl, vi var kørt ind i Canada. Til gengæld holdt vi i kø og blev udspurgt, da vi igen kørte ind i USA, som vi havde forladt nogle minutter forinden.

Den amerikanske tolder svarede ikke, da jeg spurgte, om vi kunne få vores tre dollar tilbage, som vi havde betalt, da vi kørte ud af landet.

Det var såmænd GPS'en, der førte os til Canada- med god grund fandt vi ud en rum tid senere. Vi kunne nemlig have sparet to timer på at køre via Toronto til Chicago!

Man kan ikke altid vinde på den amerikanske highway, hvor færdselsreglerne ikke skelner mellem mega-lastbiler og personbiler. Alle må køre lige stærkt, og lastbilerne kører lidt stærkere.

Vi er på motel Fairway Inn i Elkhart - to timer fra Chicago - og aircon'en på værelset kører i højt gear, da det er varmt.

Vi er ved at få USA ind under huden. USA er forandret og under forandring. Det er konklusionen efter at have besøgt verdens førende nation adskillige gange siden 1997.

Canadas største dagblad, The Globe and Mail, skrev det ret så præcist i en tekst til en Reuters billedserie, som avisen bragte forleden: "It's the beginning of the end of United States as we know it". Baggrunden var den umenneskelige behandling af indsatte i overfyldte fængsler i Californien.

Men det er nu ikke kun overfyldte fængsler, der er problemet. Arbejdsløsheden er høj, og både den enkelte amerikaner og staten er dybt forgældet. I Danmark er det "kun" den enkelte, der er forgældet, men staten låner i øjeblikket på livet løs, og Danmark har dermed valgt samme vej som USA; gældsætning.

Til gengæld har USA historisk vist styrke, når det går den anden vej. Pludselig kan der fremvises vækstrater på fire-fem procent, og så kan der hurtigt høvles af gælden. Det er aldrig set i Danmark, der i øjeblikket reelt befinder sig i recession.

I morgen skal vi møde Jenny og Penny og resten af Hirsch-familien i Chicago. Det bliver garanteret sjovt. De tilhører den privilegerede klasse - lidt lige som os - sidder i gode stillinger, har købt bolig på godt tidspunkt osv. Udkants-USA som Detroit og lignende steder er på tilpas afstand. De bor i den nordlige del af Chicago - ikke så langt fra det store Northwestern University.

Niagara Falls og Lone

USA bankerot om syv uger

NIAGARA FALLS: "Hvordan var det lige vi havnede i en situation med en gæld på 14.300.000.000.000 dollar" spørger USA Today på sin forside i dag.

Det er faktisk det, man kalder et godt spørgsmål, og det næste spørgsmål er naturligvis, hvem der vil fortsætte med at låne USA penge til et overforbrug. USA låner i øjeblikket 41 cent for hver dollar landet bruger.

På den helt korte bane kan USA ifølge avisen allerede om syv uger få problemer med at stampe penge op af jorden (eller op af lommen på Kina). USA har nemlig ramt låneloftet på 14,3 billioner dollar. Loftet kan naturligvis løftes, men ingen ved, om det vil ske, inden der er gået syv uger.

Der er primært Kina og amerikanske pensionskasser, der køber de obligationer, som staten udsteder for at skaffe penge til at holde forretningen USA kørende.

Danmark er på vej ind på samme spor som USA, men Nationalbanken skal trods alt kun sælge obligationer for 46 mia. kr. for at dække underskuddet i 2011, og de obligationer er faktisk allerede afsat, så Nationalbanken er gået i gang med at sælge obligationer for at dække næste års underskud.

Nok nationaløkonomi for i dag. Vi har kigget på vandfald i dag - store vandfald. Niagara Falls er imponerende, og ja, de er flottest fra Canada-siden. Det såkaldte Horseshoe Fall byder på vand i ufattelige mængder, der falder frit 53 meter.

Vi gik over grænsen til Canada, hvor de stemplede lystigt i passet. Spiste frokost på en Hard Rock Cafe og drak kaffe på en Starbucks! For at komme ind i USA igen, måtte vi putte to quarters i en automat! Der efter blev vi udspurgt af en amerikansk tolder, og så var vi tilbage i USA.

Grænseovergange giver anledning til evig undren for mig.

 

On the road

DANSVILLE: Vi har tjekket ind på Logan's Inn i Dansville. Det er et typisk amerikansk motel, men det er ikke en del af de store kæder.

Men standarden er fin. Vores lejede Chevrolet Impala Sedan holder foran døren, der er svimmingpool, 72 tv-kanaler og kaffemaskine på værelset.
Vi er i Dansville, der ligger et par timers kørsel fra Niagara Falls som vi skal se i morgen. Dansville er en typisk lille amerikansk western-by, og den kunne snildt være kulisse i mange amerikanske film.

På trods af byens beskedne størrelse er der en håndfuld meget store kirker, en håndfuld mindre restauranter, der ikke serverer alkohol, en tatoo og tre tankstationer.

Garmin GPS'en viste sit værd, da vi kørte ud af New York uden problemer. Og bilen virker bekendt. Det er da også præcis samme model, vi lejede for tre år siden. Det er en mega øse med en meget stor motor, som er meget behagelig at køre i. Meget rart når vi nu skal køre tværs over USA.

Elmegade på den amerikanske måde

WILLIAMSBURG, NEW YORK: Laura og Lone browser rundt i kæmpe forretning med masser moderne genbrugstøj. Jeg sidder på en bænk ved udgangen sammen med en håndfuld andre mænd.

Genbrugsforretningen Beacon's Closet ligger i Williamsburg i Brooklyn, som er det område, som Laura skal bo i de næste par måneder. Efter en uge i byen er hun allerede faldet godt til. Har været til flere fester osv. Kvarteret minder ikke så lidt om Elmegade-kvarteret på Nørrebro i København, og der er måske derfor, at Laura er faldet pladask for området. Det store spørgsmål er nu, om hun nogensinde vender tilbage til København.

Vi var på International Center of Photography og se en udstilling af Elliott Erwitt, der vel nok mest er kendt for nogle morsomme hundebilleder. Men han er også ophavsmand til en stribe andre billeder der viser USA på en ganske fascinerende måde.

Lone og jeg drager vest på i morgen. Vi kører mod Niagara Falls og Chicago, og det bliver helt sikkert anderledes end at gå rundt på Manhattan.

Bye-bye Orlando

ORLANDO, FL: Vi sidder på 24. række i Continentals Boeing 737-500 på vej til New York fra Orlando. Turen tager næsten tre timer, og den koster kun ca. 600 kr. Til gengæld koster en øl seks dollar, og det koster 50 dollar at tjekke to kufferter ind. Lones kuffert var for tung, så vi måtte flytte beauty-tasken over i min kuffert. Det lettede tilstrækkeligt til at få den igennem check-in.

Vi forventer at være på Manhattan ved 19-tiden og dermed have tid nok til smide kufferter ind i lejet lejlighed og møde vores tidligere udvekslingsstudent Jennifer på hjørnet af 33. gade og 5. Avenue kl. 20.

Ellers forventer vi kun at være i New York nogle få dage, inden vi springer ind i den lejede Mazda 6 (el. lign. som der står i reservationen) og kører mod Chicago. Jeg har været i RadioShack og købe en Garmin GPS, og den er sandelig dejlig at have i forruden, når vi skal ud af New York :-)

Florida er ikke min favoritdestination i USA. Men hvis vi af en eller anden grund skulle havne der igen en gang i fremtiden, skal vi have bil. Det er det eneste rigtige i den stat.
Jeg er temmelig usikker på, hvor stor en Mazda 6 egentlig er, men forleden så jeg en Mazda 5, og den så pænt stor ud. Vi får se. Den skal helst flyde godt, når vi nu skal køre tværs over det nordamerikanske kontinent.

Et slags paradis for børn og biler

ORLANDO, FL: For 1.099 dage siden skrev jeg min første tweet. Det var på en konference for undersøgende journalistik i Miami.

Nu er jeg igen til konference om undersøgende journalistik og igen er det i Florida. Denne gang Orlando. Men det er først nu, at Twitter giver mening for mig. Twitter er helt sikkert meget større i USA end i Europa. Det opdagede jeg undervejs her i Orlando. Under konferencen sad mange og sendte tweets, mens de lyttede til indlæg. Og jeg må sige, at det var ret så spøjst at sidde i et lokale med min iPad og se, hvad der blev postet på Twitter af mennesker, der opholdt sig i samme rum som mig. Så det begyndte jeg så også at gøre undervejs. Min Twitter-konto har det lidt uopfindsomme navn Mikkelsen.

Jeg pjækkede fra noget af konferencen i går eftermiddags for at tage på tur rundt i Orlando sammen med Lone. Jeg har efterhånden set mange forskellige byer i USA, men Orlando kommer ind på listen som en af de mest mærkelige. Vi tog med en trolley-bus fra hotellet til endestationen. På turen så vi kun outlet-stores, underholdningsparker, vandlande, fast food-restauranter og meget store hoteller. Der er for langt at gå mellem de enkelte spots, og der er heller ikke rigtig noget fortov.  Det er vel et slags paradis for børn og biler.

Nu pakker vi sammen og rejser tilbage til New York, hvor vi skal være nogle dage, inden vi kører mod vest.

Glem ikke at se Lones billeder på www.flickr.com/lonerasser

En fiktiv verden

ORLANDO, FL: Jeg havde helt glemt, hvor koldt, der er indendøre og hvor varmt der er udendørs i USA. Jeg har derfor sikret mig en gammeldags aircondition-forkølelse i løbet af den første uge på vores fire uger lange tur rundt i USA.

Vi er i Orlando, Florida. Hvert år er der 51 mio. andre turister, der tager til byen, og Orlando er dermed en af de største turistbyer i USA. Det er børnefamilier, og de styrer direkte mod Disney World, Sea World, Universal Studios og 10 andre fiktive verdener. Vi har kun været i Sea Wold, fordi det ligger i gåafstand fra hotellet. Intet andet ligger i gåafstand fra hotellet, som der egentlig heller ikke er nogen grund til at forlade.

Hotel Renaissance at Sea World er i 10 etager. Det har en gårdhave på størrelse med en fodboldbane - og den er overdækket for at holde sol og varme ude. Hotellet omkranser gårdhaven som en bygning af Lego-klodser.

Gårdhaven har vandfald større end noget naturligt vandfald i Danmark, fire restauranter og der er også adgang til fitness-center og direkte adgang til poolområdet, hvor der også er bar og restaurant.

Konferencen om undersøgende journalistik er godt i gang, og der er masser af inspirerende indlæg. Lørdagens program ser lidt tyndere ud, og det kan derfor være, at jeg pjækker nogler timer og tager en tur med en trolley sammen med Lone.

Prøv at google Casey Anthony, og du vil finde ud af, hvad der optager medierne i Florida. Det er en retssag, hvor en kvinde er anklaget for at have slået sit eget barn ihjel, og sagen tager nye overraskende drejninger dagligt. Kriminalstof fylder fortsat utroligt meget i amerikanske medier, og mange af deltagerne på konferencen har da også krimi som stofområde. Jeg mødte en fra Georgia i går, og han blev ikke imponeret, da jeg fortalte, at der er 60 mord i Danmark om året, og at de 58 opklares umiddelbart, da det er mord begået af nært relaterede og ofte familietragedier.

I aftes var der en særkørsel af dokumentarfilmen “Page One - Inside The New York Times”. Det var en underholdende og tankevækkende film om et fag, der er i opløsning. En del af filmen handler blandt andet om Wikileaks og offentliggørelsen af de mange dokumenter om krigen i Irak. Men det berømte filmklip, hvor amerikanske soldater skyder civile - heriblandt to Reuters-journalister - blev også vist. Det havde jeg gerne været foruden.

Denmark! Is it close to Australia?

-Where are you guys from?
- Denmark.
- Is it close to Australia?
- No, it's located in Europe.
-I know it's in Europe!

NEW YORK: Nogenlunde sådan forløb en samtale med en rengøringsdame på Hotel Pennsylvania i New York.
Folk er meget venlige i USA, men geografi har aldrig været deres stærke side. Nyheder på tv bidrager ikke i oplysningens tjeneste. Der er nu flere reklamer end nogensinde før på amerikansk tv, og det er derfor noget af en ørkenvandring at se noget - film, nyheder eller noget som helst andet. Nyhederne bruger i øvrigt ca. 85 pct. af tiden på kriminalstof - så er man da ikke i tvivl om hvor TV 2 Nyhederne henter inspiration til sammensætning af et nyhedsprogram, der kan tiltrække masser hver aften kl. 19.

How low can you go in the air?

REYKJAVIK: Niveauet hos Iceland Express er lavere end lavpris. Men nu er vi endelig lettet fra Keflavik-lufthavnen - to timer forsinket, uden forklaring.
Det er første gang, jeg krydser Atlanten, hvor jeg skal betale for alt ombord - også vand. Til gengæld er udbuddet af mad og drikke særdeles begrænset.
Kaptajnen er til gengæld ærkebritisk og det fik vores amerikanske sidemand og rockkender til at gætte på, at piloten er Iron Maidens forsanger. Flyet var nemlig det berømte Ed Force One, der er ejet af rockgruppen Iron Maiden men som er leaset ud til Iceland Express. Men forsangeren Bruce Dickinson var pilot før han blev forsanger og sidder tilsyneladende fortsat i pilotsædet i gruppens eget fly i ny og næ.
Hverken Flyet fra København til Rekjavik eller dette fly fra Reykjavik til Newark er fyldt, det flyver helt klart med underskud - specielt da vi kun har betalt ca. 1.600 kr. pr. billet.
Vi sidder på række 2, men det er der nu ikke meget business class over. Der er bedre benplads og derfor er Liv og Laura da også rykket op på de to ledige pladser foran os.
At rejse med fly kan ofte være en prøvelse på alle planer men nogle gange opvejes det af helt fascinerende blik ned på jorden fra flyets små koøjer. Synet af Grønland fra 10 km højde var et af de øjeblikke.

Klar til afgang

FREDERIKSBERG: Overskriften er en overdrivelse. Vi er ikke klar her halvandet døgn før afgang til en fire uger lang tur rundt i USA. En usædvanlig travl periode op til feriens start og svigerfars død har forhindret forventningens glæde i at folde sig ud i fuldt flor.

Indtil begravelsen i dag har det været vanskeligt at bruge energi på at forberede turen, men vi er alligevel fuld af fortrøstning. Vi har nemlig masser af rejseerfaring, og vi er generelt ikke så bange for at tage tingene som de kommer og gribe de chancer, der dukker op undervejs.

Efter en svær periode sov Svend stille ind i mandags. Trods omstændighederne er det svært at acceptere, men på den anden side er vi også lettede over, at det ikke skete, mens vi kørte igennem The Rockies i USA flere tusinde kilometer væk fra Danmark. Komplikationerne ved at afbryde rejsen synes uoverstigelig, men vi havde garanteret fundet en løsning, hvis det var sket. Nu vil han være med os på rejsen - i tankerne.

Første stop er Reykjavik, da vi rejser med Iceland Express.  Men vi er kun nogle timer i den islandske hovedstad, inden vi flyver videre til New York - sammen med Liv og Laura! Hvis niecer tror, at de kan slippe af med onkler og tanter ved at rejse til New York, kan de godt tro om igen :-)

Men allerede efter et par dage efterlader vi de to kvinder i verdens måske fedeste by for at rejse videre, men det vender jeg tilbage til de kommende dage.