Saturday, June 25, 2011

Udbud og efterspørgsel

GRAND JUNCTION, CO: Næsten alt i USA er baseret på udbud og efterspørgsel i en rendyrket form, som vi ikke rigtigt kender det i Danmark.

Motellerne er et godt eksempel. Vi ankom sendt til et lidt større Best Western Motel i Grand Junction i Colorado aftes. Vi havde udset os netop det her motel, fordi de ifølge hjemmesiden skulle være udstyret med både pool, møntvaskeri og gratis morgenmad og wi-fi. 

Ifølge et af de alle steds nærværende kuponhæfter skulle vi kunne overnatte for 74,95 dollar, hvis vi mødte op med kuponen. Da vi tjekkede ind, lød prisen på 119,95 dollar. Årsagen er, at byen er fyldt med country-musikelskere, der har sat hinanden stævne i byen i denne weekend.
Motellerne kan til enhver tid afvise kupon-tilbuddene, hvis der er særlige omstændigheder. Og det gør de, når efterspørgslen efter overnatning stiger.
Vi glæder os til gengæld over, at det er et motel med høj standard, og prisen fortsat er langt under New York-niveau.
Vi krydsede Rocky Moutains i går. Det er nok noget af det smukkeste, vi har oplevet i USA. En afstikker til det udskældte skisportssted Aspen (se filmen Dumb & Dumber) løftede oplevelsen. Jeg er klar til en skiferie i Aspen en gang i fremtiden.

No comments: