Le Tremplin havde dækket op udendørs med vinglas, servietter osv., så der tog vi selvfølgelig plads og ventede stædigt i 25 minutter på, af frokostservingen gik i gang kl. 12.
Her var det, at det gik op for mig, at menukortet bød på en pizza til den nette sum af 280 euro svarende til ca. 2.100 kr.
Bevares, Courchevel er noget af det fineste i Alperne, men 2.100 kr. for en pizza. Der må være en grænse - også på Lones fødselsdag. Den dyre pizza indeholdt 70 gr. ægte russisk caviar, og det var den simple forklaring på prisen.
De almindelige pizzaer kostede ca. en tiendedel af caviar-pizzaen.
Courchevel er de riges legeplads med egen landingsbane for fly på et klippefremspring. Mange har det nyeste skiudstyr eller pels på, men det ser ikke ud til, at de løber meget på ski. Til gengæld matcher vin- og champagnekort længden på en Jussi Adler-Olsen-krimi.
På vejen hjem til Val Thorens missede vi Merribel-Mottaret i 1750 m, og havnede derfor i Meribel i 1450 m. En dejlig lang nedkørsel, men det krævede mange lifter, at komme højt nok op til at kunne løbe til Val Thorens, som vi ramte ømme i stængerne ved 15.30-tiden.
Ved toppen af Plain Sud-liften kom vi forbi det vildeste disco, jeg længe har set oppefra i en skilift. Flere hundrede mennesker dansede i skistøvler til lounge-musik tilsat tung bas af to pladevendere på en balkon over en restaurant. Det lød ret godt.
No comments:
Post a Comment