Fawlty Towers på italiensk

CAPRILE, DOLOMITTERNE: Der er lidt Fawlty Towers over vores lille hotel her i Caprile. I restauranten er der næsten lige så mange ansatte, som der er gæster, og alt er kaos. Og der er også en John Cleese-type, der går rundt og ser mærkelig ud og siger mærkelige ting.

Maden er faktisk ganske delikat, men den tager ikke højde for, at vi befinder os i en kalorieforbrændende business på den her tur. Med andre ord: vi er sultne, når vi når frem til aftensmaden.

Køkkenet serverer små, lækre retter. For eksempel et lille stykke andekød og én kartoffel. Dermed måtte mange gå i seng med halvtomme maver.

I går var der kun madpakker til hver anden, og det fandt vi først ud af, at vi stod ved en sø oppe i bjergene. Det fik guiden til at gå amok. Han ringede resolut til hotellet, og sagde nogle eder og forbandelser. Så var der pludselig mad nok, da vi nåede frem til aftensmaden, og kartofler fik vi. For eksempel bar de pomfritter ind, da vi var i gang med desserten.

I morgen siger vi farvel til Hotel Alla Posta i Caprile. Vi cykler til en ny by. Ruten er kort, og der er ”kun” 1.800 højdemeter, men mange af dem skal overstiges fra morgenstunden på en stejl opkørsel til Passo Fedai.

En lang dag på kontoret

CAPRILE, DOLOMITTERNE: Den første dag i Dolomitterne blev en ”lang dag på kontoret”. Vi cyklede kun 100 km – noget som normalt overstået på ca. tre timer med klubben hjemme i Danmark. Sådan er det ikke her. Vi var først hjemme ved 17-tiden efter syv en halv time i sadlen. Til gengæld havde vi cyklet 3.200 højdemeter ved at cykle op over flere pas.

Passo Giao i 2.236 meter var en sand dræber, og den usandsynligt smukke udsigt kunne ikke nydes. Der var koldt på toppen, og hver en fiber i kroppen gjorde ondt, så vi skyndte os at rulle de ca. 20 km ned til Caprile uden at træde i pedalerne.

Vi er 29 mænd – en del fra politiet – og én kvinde. Vi er delt i tre grupper. Den langsomste starter først, mens de bedste starter sidst. På den måde er det muligt at samle op på toppen af bjergene, uden at nogle står og venter i alt for lang tid. Det fungerer ok, men der er langt mere trafik her, end vi vandt til på Mallorca. Der rigtig mange motorcykler, som kører meget stærkt. Til gengæld er der god asfalt de fleste steder.

Selv om der er udsigt til en noget nemmere tur i morgen, vælger jeg måske at stå over i et forsøg på at restituere. Og for det ikke skal være løgn, har jeg faktisk også noget arbejde, som jeg skal have fra hånden.