Nyt ungdomshus tager livet af autonome

Hvis Københavns Kommune bøjer sig, og giver de autonome et ungdomshus kvit og frit, kan det meget vel samtidig være dødsstødet til bevægelsen.

De autonome kan ikke li’ medvind. Hvis de siger ”ja tak” til et hus, vil være det samme som at underskrive deres egen dødsattest. Modstanden er det brændstof, der holder liv i de autonome. Det ses tydeligt i øjeblikket, hvor det lykkes at samle flere hundrede mennesker, når der indkaldes til demonstration. I årene forud for nedrivningen af Ungdomshuset på Jagtvej, var stedet stendødt. Der skete ingenting. Der kom en håndfuld unge ud af en lem i siden på huset en gang imellem, men der var reelt ingen aktiviteter i huset.

Den autonome bevægelse fik nyt liv, da Ruth og resten af samfundet gik dem imod, og det skal bevægelsen måske i virkeligheden være glad for. Hvis der ikke var kommet nogen, for at tage huset fra dem, var bevægelsen stille sovet ind i indtørret vegetarmad og ølsjatter.

Da truslen om at miste huset gik op for de autonome, begyndte de at arrangere koncerter og invitere til folkekøkken. Støtter, som for længst var kommet videre i livet, fandt den sorte uniform frem fra bunden af skabet, og vendte tilbage. Modstand giver sammenhold.

Hvorfor var det nu lige, at de autonome sagde nej og skrid, da de fik tilbudt et hus kvit og frit i Stevnsgade. Hvem var hjernen bag den beslutning, som kun kan betragtes som det dummeste, de har gjort i umindelige tider.

Eller måske var det ikke så dumt. Det har givet bevægelsen nyt liv, og det værste, der kan ske lige nu, er, at de får et hus stillet til rådighed. Så vil der sidde en håndfuld sortklædte tilbage, og kede sig noget så bravt.