Fatva på alle cykeltyve

MALLORCA: Efter at have tjekket det aflåste cykelrum i kælderen under hotellet to gange, uden at kunne se min racercykel, sank jeg spyttet to gange, tog en dyb indånding og konstaterede: Den er stjålet! Det var lidt i ni i morges.

Det blev et pludseligt og uventet farvel til den seks år gamle Pinarello Prince. Det skete uden forudgående varsel, men sådan er det vel med tyverier. Trods alderen er det en super cykel, der var prissat til lidt over 50.000 kroner. Jeg slap med at betale lidt mere end halvdelen, da jeg købte den, fordi cykelhandleren var brændt inde med den.

Da jeg fortalte om tyveriet til hotellets personale i receptionen, var de vrangvillige, og klandrede mig for ikke at have taget den med op på værelset! Det gjorde mig mildest talt forundret, da der alle de andre år har været to ting, der er blevet håndhævet med spansk strenghed: Ingen cykelsko i lobbyen og ingen cykler på værelserne.

Den eneste hjælp jeg fik fra hotellets side var, at de efter et mildt pres fortalte mig, hvor politistationen i Palma ligger. Jeg gik op på værelset og afførte mig alt cykeludstyret, tog civilt tøj på, og sprang på bus 3 til Palma. Der var stegende hedt inde i byen, forbrændte turister vraltede rundt og den store politistyrke havde afsat i alt én person til at tage imod anmeldelser om tyveri – så det gik langsomt – meget langsomt. Efter en times tid, blev det min tur, men han nægtede at tale andet end spansk. Hvis jeg ikke kunne gøre mig forståelig på spansk, skulle jeg ringe til et særligt nummer i Madrid. Jeg fik lov til at benytte en telefon på politistationen, og på den måde lykkes det mig at få afleveret den nyttesløse, men nødvendige anmeldelse om tyveri.

Med hjælp fra et referencenummer fra Madrid kunne personalet i Palma udskrive i alt 10 eksemplarer af to stykker papir. Selv om det er på spansk, kan jeg genkende min forklaring, og efter lidt faktuelle rettelser af navn og adresse (man kan da ikke hedde Olé, er den udbredte opfattelse i Spanien), svang han lystigt stemplet, og jeg skrev under, og han skrev under – i alt 10 gange. Jeg fik et eksemplar, som jeg skal benytte i forbindelse med forsikringssagen hjemme i Danmark.

En ganske trist afslutning på en ellers vellykket træningsuge i godt terræn og med godt vejr. Åh ja, så har jeg i øvrigt udstedt en fatva på alle cykeltyve i hele verden. Hvis du møder en, har du hermed min tilladelse til – med cykelsko – at sparke vedkommende hårdt over skinnebenet.

Dagens rute:
De andre kørte den samme rute, som jeg kørte i går – blot imod urets retning. Jeg kørte: Cala Mayor – Palma – Cala Mayor. Med bus nummer 3!