Tuesday, May 03, 2011

En fødselsdagsgave



CALA MAYOR, MALLORCA: Solen skinnede fra en skyfri himmel, og temperaturen var på den pæne side af de 20 grader. Sådvan var vejret på min fødselsdag i dag :-)

Jeg forærede mig selv en tur på cyklen langs Mallorcas nordvestlige kyst. Det er en bjergtagende tur, hvor det går meget både ned og op.

På vej tilbage mod Cala Mayor standsede jeg på torvet i Esporles, hvor der er skøn bocadillos, cafe con leche og meget andet.

Mens jeg sad der havde jeg mulighed for at tænke lidt over de seneste statistiske efterretninger. Min egen optælling tyder på, at tre ud af fire englændere på Mallorca har en synlig tatovering. Langt færre danskere og tyskere har ladet huden bemale, men trenden kommer vel til det kontinentale Europa i nær fremtid.

Derudover har der været 65 tilskadekomne motionscyklister og tre døde motionscyklister i denne sæson på Mallorca. To af de tre døde omkom i trafikuheld, mens hjertet hos den tredje holdt op med slå.

Tallene skal ses i forhold til, at der er virkeligt mange motionscyklister på Mallorca hvert forår, og noget tyder på, at flere og flere vælger ferieformen.

Dagens rute:
Cala Mayor, Palma Nova, Calvia, Escapdella, Andratx, Estellench, Banyalbufar, La Granja, Esporles, Palma, Ringvejen, Genova, Cala Mayor.
Ca. 75 km. Højdemeter: ?, men det går en del op og ned ude langs kysten.

No comments: