EU-standard

CALA MAYOR, MALLORCA: En af livets store gåder er, at man fortsat løber ind i problemer, når man ønsker at tilslutte computer eller andet til den lokale strømforsyning i et tilfældigt EU-land. Efter 30-40 år har politikere og embedsmænd i EU ikke formået at standardisere en så simpel ting – til stor iritation for alle, der rejser.


Jeg har ikke tidligere haft problemer her på Mallorca med at få sat strøm til pc og andet, men det har jeg i år, og jeg har derfor været i Carrefour for at købe en Adaptador de Viaje, så nu kører maskinparken igen.

Vejrudsigten var ikke for god i morges, og det dryppede faktisk lidt. Alle planlagte ruter blev der for annulleret, og vi kørte alle i to grupper ud i det flade øst for Palma. Målet var Randa, der er en knold, der midt i det flade røde jord stikker 549 meter op i luften.

Planen om at køre op på toppen blev hurtigt opgivet, da toppen var indhyllet i tåge og dis, og alt tydede på, at det var vådt på toppen. Vejene på Mallorca bliver ubeskrivelig glatte, når det regner, og det er stort set umuligt at køre ned fra et bjerg uden at vælgte, hvis vejen er våd.

Plan II var derfor at køre lidt op ad knolden. En håndfuld, inklusive mig, valgte den svære løsning. Det vil sige, vi kørte op fra bagsiden af knolden, og her mødte vi stigningsprocenter på op til ca. 15. Halvvejs oppe drejede vi til venstre og køre den ”lette” vej ned til følgebilen.

Hverken Erik og jeg havde lyst til at tage den planlagte hjemtur, der gik via Areanal, der er et område langs kysten øst for Palma. Her stinger af skinkesnitzler og pomfritter, og sproget er tysk. Vi valgte derfor hovedvejen, som falder pænt hele vejen ned mod Palma. Vi havde sidevind, og Erik er i topform og gav den gas. Jeg lå på hjul.



Dagens rute:

Cala Mayor, Genova (Kvalmebakken), Ringvejen, Stadion, Son Sardina, Palmanola, Santa Maria del Cami, Santa Eugenia, Algaida, Randa, Llucmajor, Lufthavnen, Palma (cykeforretning), Cala Mayor.

Ca. 105 km. og 900 højdemeter.