Bresaola carpaccio

Bresaola carpaccio

Bjergtur

BORMIO, ALPERNE: Først en rettelse. Bormio ligger ikke i Dolomitterne men i den italienske del af Alperne. Således lokaliseret kan jeg fortælle, at jeg var i 3.000 meters højde i dag. Men ikke på cykel.

Jeg sprang på en gondollift, der løftede mig fra 1.200 meter, hvor Bormio ligger, til 2.000 meter, hvor jeg sprang på en kabinebane, der løftede mig yderligere 1.000 højdemeter til 3.000 meter. Der var ikke et øje der oppe. Eneste lyd var min vejrtrækning, der var lidt anstrengt af den tynde luft. Der var to plusgrader, klar himmel og vindstille.

Frokosten spiste jeg i 2.100 meters højde. Bresaola med et glas vin! Se billeder i menu til højre på siden.

I modsætning til mange andre nationaliteter kan italienerne bevare stilen selv i trælse situationer. Efter oksen og masen for at komme op til restauranten på bjerget, ligner de fortsat en million. Ikke en solbrille sidder forkert, og de ligner faktisk nogle, der lige er trådt ud af en modeforretning i Milano. Mærkeligt. Det minder mig lidt om ranke indiske mænd, der står i hvide klæder midt i slummen, hvor der er støv, smog og komøg overalt. Og klæderne er fortsat hvide. Det er et af livets ubesvarede spørgsmål.

Stelvio besejret

BORMIO, DOLOMITTERNE: Jeg er på Hotel Baita Dei Pini. Hotellet ligger i den lille bjergby Bormio i Dolomitterne i Italien. Det lyder næsten for godt til at være sandt, men det er et super tjekket hotel. Min bagage var båret op på værelset, da jeg ankom, og det var egentlig meget godt, da jeg knap nok var i stand til at sige mit eget navn efter at have krydset bjergpasset Stelvio i 2.757 meters højde.

Da jeg fik peget på mit eget navn på hotellets gæsteliste, var receptionisten så venligt at følge mig op på værelset, hvor jeg straks gik i gang med at drikke resterne af dagens energidrik blandet op med cola, spise en recovery bar og såmænd et æble, som der er så umanerligt mange af her. Vi cyklede således 30 km igennem æbleplantager i dag, inden vi begyndte opstigningen til det mytiske bjerg Stelvio.

Bjerget har 48 hårnålesving over en strækning på ca. 24 km. De sidste seks km er ekstra hårde, og hele vejen op benyttede jeg stort set kun ét gear på cyklen – det laveste som er 34 tænder foran og 27 bag på.

Vi skal bo på det her hotel to nætter. Det giver mulighed for at lade cyklen stå i morgen for i stedet at udforske byen lidt. En anden mulighed er at køre en kortere tur alene. Jeg tager næppe med på den planlagte tur, der er relativ hård med mange højdemeter.

Vi var begunstiget af smukt vejr under opstigningen til Stelvio. Det har ellers ikke set for godt de seneste dage, og så sent som i går skovlede de sne på toppen af bjerget, og i går fik hagl lige i smasken, da vi cyklede op ad Passo Fedai.

Stelvio er uden tvivl det hårdeste bjerg, jeg har cyklet op ad. Turen mindede om opstigningen til Alpe d’Huez efter at have passeret fire andre bjergtoppe, som man gør det under La Marmotte-løbet.

Jeg måtte af cyklen nogle gange, fordi jeg ikke kunne træde pedalerne rundt, og fordi det nogle steder var eneste mulighed for at få noget at drikke.

I aften vil jeg fejre sejren over bjerget med et glas rødvin.

Kold modvind

MERANO, DOLOMITTERNE: Passo Fedai var en ond oplevelse i dag. Vi cyklede de 18 km op til toppen i 2.050 meters højde i stiv, iskold kuling. Et godt stykke oppe på bjergsiden begyndte det at hagle, og der blev registreret stigningsprocenter på over 20 nogle steder.

Jeg måtte stands cyklen to gange, for at få styr på vejrtrækningen, og for at få gang i cyklen igen måtte jeg køre på tværs af vejen, da den var for stejl at starte opad. En enkelt fra gruppen måtte ind i følgebilen for at komme til toppen.

På nedkørslen rystede jeg af kulde de første 10 km, men temperaturen steg heldigvis, da vi nåede længere ned fra bjerget. Vi er heldigvis nede i dalen nu, og vi har sagt farvel til den ekstreme kulde. Vi er på Steiners Hotel i Merano. Hr. Steiner sidder i receptionen og skænker gerne øl til de tørstige cykelryttere. Fru Steiner styrer køkkenet, mens datteren styrer restauranten. Det kan ikke gå galt.

I morgen gælder det det mytiske bjerg Stelvio.