MIDDLEBORO: Boston er bag os. Efter at have spist frisk frugt med yoghurt og mysli i cafeen i boghandlen tjekkede vi ud fra Guest House 463 Beacon St. i det elegante Back Bay-område i Boston. Et lidt vemodigt farvel til byen, der er utrolig charmerende.
Men Boston er også et dyrt sted at være, har vi fundet ud af, efter at vi er ”kørt på landet”, hvor vi har tjekket ind hos de allestedsnærværende Days Inn i byen Middleboro. Ikke så charmerende, men det funker. Der er for eksempel swimmingpool og gratis parkering. Det sidste måtte vi betale 300 kr. for i Boston – altså at parkere bilen, mens det første var der ikke noget af i Boston.
Vi er meget hurtigt kommet til at elske Garmin GPS, der kan finde alt på en studs. Den viste vej ud af Boston uden problemer, selv om vi en overgang overvejede at trodse den insisterende visen vej, fordi vi troede, at vi vidste bedre. Heldigvis rettede vi os efter den bestemte vejvisning, fordi vi kom ud på den rigtige highway i den rigtige retning uden et eneste svinkeærinde. Efter at have tjekket ind på Days Inn, var vi klar til frokost. Vi så en reklame for en ægte 50’er diner, men efter at have kørt lidt forvirret rundt, havde vi næsten opgivet, inden Lone fik den lyse ide at søge på GPS’ens ”Point of Interests”. Her kan man vælge restauranter og der efter vælge mellem amerikanske, indiske, franske osv. Og vupti. Daves Diner stod næst øverst på listen over amerikanske restauranter i området.
Vi har ligget lidt ved poolen i eftermiddag med bøger, USA Today og New York Times. Jeg er kørt lidt træt i Boston Globe, der er lidt kedelig. Tophistorien på New York Times handler om topfolk i investeringsbanken Bear Stearns, der er under mistanke for at have vildledt folk for at redde deres eget skind og deres egen spekulationsfond. Tidligere på året skrev jeg faktisk en artikel om den store investeringsbanks helt særlige metoder til at score penge på. De kreative folk var nemlig også forbi Island, hvor de legede lidt med den lille valuta og det lille børsmarked.
Flere og flere peger efterhånden på, at de kreative bankfolk er den egentlige årsag til den økonomiske nedtur, der truer hele den vestlige verden. Men ifølge magasinet The Atlantic er krisen på boligmarkedet et resultat af ”skruppelløse sælgere af boliglån, uærlige boligkøbere og et underreguleret finansielt marked”. Oversat til godt dansk handler det om, at sælgere af boliglån har været provisionslønnede, og de har set igennem fingre med, at boligkøbere er troppet op med forfalskede dokumenter, der angiveligt skulle bevise, at de havde fast job. Samtidig har myndighederne holdt sig for øjnene.
Selv om det således står ret så skidt til med økonomien, bliver vi dagligt overbevist om, at USA fortsat er et umådeligt rigt og velfungerende land, selv om landets gæld er skræmmende stor.
I morgen kører vi ud på halvøen Cape Cod, der er fyldt med hvide strande og dyre sommerhuse, der er ejet af rige i Boston.
Det lille diasshow til højre viser Daves Diner, som er det mest ærkeamerikanske, vi endnu har set på turen.
Men Boston er også et dyrt sted at være, har vi fundet ud af, efter at vi er ”kørt på landet”, hvor vi har tjekket ind hos de allestedsnærværende Days Inn i byen Middleboro. Ikke så charmerende, men det funker. Der er for eksempel swimmingpool og gratis parkering. Det sidste måtte vi betale 300 kr. for i Boston – altså at parkere bilen, mens det første var der ikke noget af i Boston.
Vi er meget hurtigt kommet til at elske Garmin GPS, der kan finde alt på en studs. Den viste vej ud af Boston uden problemer, selv om vi en overgang overvejede at trodse den insisterende visen vej, fordi vi troede, at vi vidste bedre. Heldigvis rettede vi os efter den bestemte vejvisning, fordi vi kom ud på den rigtige highway i den rigtige retning uden et eneste svinkeærinde. Efter at have tjekket ind på Days Inn, var vi klar til frokost. Vi så en reklame for en ægte 50’er diner, men efter at have kørt lidt forvirret rundt, havde vi næsten opgivet, inden Lone fik den lyse ide at søge på GPS’ens ”Point of Interests”. Her kan man vælge restauranter og der efter vælge mellem amerikanske, indiske, franske osv. Og vupti. Daves Diner stod næst øverst på listen over amerikanske restauranter i området.
Vi har ligget lidt ved poolen i eftermiddag med bøger, USA Today og New York Times. Jeg er kørt lidt træt i Boston Globe, der er lidt kedelig. Tophistorien på New York Times handler om topfolk i investeringsbanken Bear Stearns, der er under mistanke for at have vildledt folk for at redde deres eget skind og deres egen spekulationsfond. Tidligere på året skrev jeg faktisk en artikel om den store investeringsbanks helt særlige metoder til at score penge på. De kreative folk var nemlig også forbi Island, hvor de legede lidt med den lille valuta og det lille børsmarked.
Flere og flere peger efterhånden på, at de kreative bankfolk er den egentlige årsag til den økonomiske nedtur, der truer hele den vestlige verden. Men ifølge magasinet The Atlantic er krisen på boligmarkedet et resultat af ”skruppelløse sælgere af boliglån, uærlige boligkøbere og et underreguleret finansielt marked”. Oversat til godt dansk handler det om, at sælgere af boliglån har været provisionslønnede, og de har set igennem fingre med, at boligkøbere er troppet op med forfalskede dokumenter, der angiveligt skulle bevise, at de havde fast job. Samtidig har myndighederne holdt sig for øjnene.
Selv om det således står ret så skidt til med økonomien, bliver vi dagligt overbevist om, at USA fortsat er et umådeligt rigt og velfungerende land, selv om landets gæld er skræmmende stor.
I morgen kører vi ud på halvøen Cape Cod, der er fyldt med hvide strande og dyre sommerhuse, der er ejet af rige i Boston.
Det lille diasshow til højre viser Daves Diner, som er det mest ærkeamerikanske, vi endnu har set på turen.
No comments:
Post a Comment