NEW YORK: Bryant Park mellem femte og sjette avenue ved 42. gade midt på Manhattan er min nye favoritpark i New York. Brugte nogle timer der igen i går. Der var gymnastiktime midt på plænen, og i baggrunden spillede et band mild jazz. Meget behagelig stemning og som det ses af billedet; et imponerende syn, da solen gik ned.
Mens jeg sad i parken, læste jeg endnu en ordentlig bid af den nyoversatte ”De smukke og fortabte”, som F. Scott Fitzgerald udgav i 1922. Oversættelsen er fornem, og der er et lille fikst noteapparat bag i bogen, der forklarer nogle detaljer fra datiden. Bogen indeholder en grum historie fortalt så smukt og let, at det gør så ondt så ondt. Anthony og Gloria lever det søde liv i New York i tiden omkring første verdenskrig, men de slider sig selv og hinanden op mens de elsker hinanden. Man kan vel sige, at de kører ud over kanten på første klasse alt imens vennen Dick beskriver en gentleman som ”En mand, der foretrækker en førsteudgave af en bog frem for den seneste udgave af en avis”. Miljøskildringerne får en ekstra dimension, når man samtidig befinder sig i byen.
Måske smutter jeg hen i Bryant Park og læser sidste del af bogen i morgen. Men jeg har en stærk fornemmelse af, at den ender vældig grumt.
Selv om Bryant Park p.t. er min favoritpark, tog jeg alligevel op i Central Park i aftes for at se et rekordforsøg. Jeg var ikke alene. Alle New Yorks cykelbude var der på deres ”banecykler” uden bremser og med fast nav. Som rutineret motionscyklist har jeg dyb respekt for cykelbudene, som kører på de særlige cykler, der kræver helt særlige egenskaber. Jeg har da også bemærket, at det er blevet moderne blandt budene i København at køre på banecykel, hvor der jo ikke er friløb. Det betyder, at pedalarmene kører rundt hele tiden, men det betyder også, at de kan holde helt stille, uden at røre jorden.
Rekordforsøget drejede sig om BMX-rytteren Kevin Robinson, der ved hjælp af en rampe skulle forsøge at kommer højere op end 21,5 feet op i luften. Ved faktisk ikke om det lykkedes for ham, for jeg mistede tålmodigheden efter nogen tid. Der var en lidt kunstig stemning, fordi det hele tilsyneladende var sat i scene af energidrikproducenten Red Bull til ære for tv. Alting har det med at blive lidt kunstigt, når tv er involveret.
Mens jeg sad i parken, læste jeg endnu en ordentlig bid af den nyoversatte ”De smukke og fortabte”, som F. Scott Fitzgerald udgav i 1922. Oversættelsen er fornem, og der er et lille fikst noteapparat bag i bogen, der forklarer nogle detaljer fra datiden. Bogen indeholder en grum historie fortalt så smukt og let, at det gør så ondt så ondt. Anthony og Gloria lever det søde liv i New York i tiden omkring første verdenskrig, men de slider sig selv og hinanden op mens de elsker hinanden. Man kan vel sige, at de kører ud over kanten på første klasse alt imens vennen Dick beskriver en gentleman som ”En mand, der foretrækker en førsteudgave af en bog frem for den seneste udgave af en avis”. Miljøskildringerne får en ekstra dimension, når man samtidig befinder sig i byen.
Måske smutter jeg hen i Bryant Park og læser sidste del af bogen i morgen. Men jeg har en stærk fornemmelse af, at den ender vældig grumt.
Selv om Bryant Park p.t. er min favoritpark, tog jeg alligevel op i Central Park i aftes for at se et rekordforsøg. Jeg var ikke alene. Alle New Yorks cykelbude var der på deres ”banecykler” uden bremser og med fast nav. Som rutineret motionscyklist har jeg dyb respekt for cykelbudene, som kører på de særlige cykler, der kræver helt særlige egenskaber. Jeg har da også bemærket, at det er blevet moderne blandt budene i København at køre på banecykel, hvor der jo ikke er friløb. Det betyder, at pedalarmene kører rundt hele tiden, men det betyder også, at de kan holde helt stille, uden at røre jorden.
Rekordforsøget drejede sig om BMX-rytteren Kevin Robinson, der ved hjælp af en rampe skulle forsøge at kommer højere op end 21,5 feet op i luften. Ved faktisk ikke om det lykkedes for ham, for jeg mistede tålmodigheden efter nogen tid. Der var en lidt kunstig stemning, fordi det hele tilsyneladende var sat i scene af energidrikproducenten Red Bull til ære for tv. Alting har det med at blive lidt kunstigt, når tv er involveret.
2 comments:
Hej Ole!
Glimrende laesning fra din turne i God's Own Country. Meget langt vaek fra mit nuvaerende Istanbul'ske hjem men jeg kan kun dele din undren og begejstring for 'det fremmede'. Vi vil ha' mer!
Klaus 'Fez'
Undring og begejstring er vigtige egenskaber. Jeg forestiller mig, at der på alle planer er et par planeters afstand mellem Guds eget land og Istanbul. Det finder jeg ud af, når vi kommer på besøg hos jer i det tyrkiske en gang i fremtiden. Det glæder vi os allerede til. /Ole
Post a Comment