Sunday, June 15, 2008

Hells Kitchen


NEW YORK: Lone ankom til New York fredag aften. Tidspunktet var velvalgt, fordi vi så kunne tage hen til Hells Kitchens Flea Market lørdag morgen, så det gjorde vi. Det er da også et ganske hyggeligt loppemarked, og det blev til et par indkøb. I det hele taget blev der shoppet lidt mere igennem i dag end i den forløbne halvanden uge, hvor jeg har været alene i USA.

Tøj er rørende billigt, og det er også billigt at spise på restaurant. Amerikanerne elsker godt nok at hade Starbucks, fordi de tager hele 16-17 kroner for en cappuccino. De skulle bare vide, hvad en kaffe koster på Baresso eller Cafe Europa i København.

Vejret var varmt og tørt indtil klokken 17. Da begyndte det at styrtregne, lyne og tordne, men det var fortsat varmt. Vi sprang fra cafe til cafe i Soho til 32. gade, hvor vi indtog koreansk mad igen. Der går rigtig lang tid, inden jeg bliver træt af koreansk mad, der er let og lækkert.

Jeg har læst afslutningen på ”De smukke og fortabte”, men jeg afslører den naturligvis ikke her :-) Bemærk blot, at den IKKE hedder ”De smukke og de fortabte”. I stedet har jeg jagtet en ny bog, der hedder ”Flat Earth News” af den britiske journalist Nick Davis, men hverken Barnes & Nobles eller Borders har den. Jeg nøjes med The Post og The Times indtil videre.

1 comment:

Maria said...

Godt at høre Lone er ankommet vel :)
Håber din tur var ok?
Det er jo med lidt blandede følelser at jeg læser jeres blog. Det er god og velskrevet underholdning, men samtidig sætter det jo også turbo på længslen efter at gense the big apple.
Så, - tag en bid af æblet med hjem!