NAPA VALLEY, CA: Lone var så venlig at køre mig fra vingård til vingård i Napa Valley i dag. Vi besøgte blandt andet Sutter Home, der som bekendt kan købes for 29 kr. flasken i Netto. Men de har også andre, og dyrere flasker på hylden i USA. Jeg smagte blandt andet en 90 kroners cabernet sauvignon, og det var faktisk en dansker, der serverede smagsprøverne. Det er 20 år siden, han har boet i Danmark, så hans danske var lidt rustent.
Dagens højdepunkt var besøget hos Robert Mondavi, hvor jeg fik lov til at smage tre forskellige. En 425 kroners kraftig rødvin afsluttede smagningen, men jeg er ikke sikker på, at den var fire gange så god som den til 100 kr., jeg også smagte.
Vingårde i Californien ligger ikke i udkanten af en lille by med torv, cafe osv. for foden af et bjerg, som vi kender det i Frankrig. Vinproduktion i Californien er for længst blevet professionaliseret, fusioneret og drevet af store koncerner. Det er ikke Robert Mondavi eller andre vinbønder, der står og tager imod, når man drejer ind på gårdspladsen. Der er ingen gårdsplads. De fleste vingårde har anlagt en parkeringsplads som svarer til den, der typisk hører til en Bilka i Danmark. Indenfor er vinsmagningen sat i system, og der sælges merchandise i stor stil. Alt lige fra T-shirt til proptrækker med vingårdens navn langes over disken.
Bag turisteriet bliver vinen lagret i ståltanke, hvor der blot bliver tilsat spåner fra egetræer, og vinen opbevares ikke som i Frankrig i egetræstønder i en kælder. Den franske model er romantisk, men den amerikanske er effektiv, og de er i langt højere grad i stand til at styre processen end franskmændene. Det sidste er skrevet med en vis bæven på grund af de frankofile i vennekredsen. Men smag selv.
Selv om byen Napa ligger mindre end to timers kørsel fra San Francisco, er vejret markant anderledes. Det er meget varmere. Det har vi også brug for efter nogle kolde dage i San Francisco, der efterhånden både er dækket er tåge og røg fra de cirka 1.100 skovbrande. Vi har fået varmen.
Dagens højdepunkt var besøget hos Robert Mondavi, hvor jeg fik lov til at smage tre forskellige. En 425 kroners kraftig rødvin afsluttede smagningen, men jeg er ikke sikker på, at den var fire gange så god som den til 100 kr., jeg også smagte.
Vingårde i Californien ligger ikke i udkanten af en lille by med torv, cafe osv. for foden af et bjerg, som vi kender det i Frankrig. Vinproduktion i Californien er for længst blevet professionaliseret, fusioneret og drevet af store koncerner. Det er ikke Robert Mondavi eller andre vinbønder, der står og tager imod, når man drejer ind på gårdspladsen. Der er ingen gårdsplads. De fleste vingårde har anlagt en parkeringsplads som svarer til den, der typisk hører til en Bilka i Danmark. Indenfor er vinsmagningen sat i system, og der sælges merchandise i stor stil. Alt lige fra T-shirt til proptrækker med vingårdens navn langes over disken.
Bag turisteriet bliver vinen lagret i ståltanke, hvor der blot bliver tilsat spåner fra egetræer, og vinen opbevares ikke som i Frankrig i egetræstønder i en kælder. Den franske model er romantisk, men den amerikanske er effektiv, og de er i langt højere grad i stand til at styre processen end franskmændene. Det sidste er skrevet med en vis bæven på grund af de frankofile i vennekredsen. Men smag selv.
Selv om byen Napa ligger mindre end to timers kørsel fra San Francisco, er vejret markant anderledes. Det er meget varmere. Det har vi også brug for efter nogle kolde dage i San Francisco, der efterhånden både er dækket er tåge og røg fra de cirka 1.100 skovbrande. Vi har fået varmen.
No comments:
Post a Comment