Nej tak til opgradering

SAN FRANCISCO, CA: 5 timer og 49 minutter på vingerne i dag. Nej, vi har ikke krydset Atlanten eller fløjet til Sydamerika. Vi har blot foretaget en indenrigsflyvning i USA fra New York til San Francisco. Det er i sandhed et stort land, vi rejser rundt i.

Jeg så Mississippi-floden fra Airbus 320-flyet i 37.000 feets højde, men det var et stykke syd for staten Iowa, hvor den har brudt flere diger og er gået over sine breder og fjernet flere byer fra landkortet. Til gengæld så jeg et par skovbrande, da vi nåede ind over Californien.

San Francisco er ikke en varm by. Særlige klimatiske forhold sørger for, at der typisk er 10 grader koldere end i Los Angeles, der blot ligger nogle timers kørsel mod syd. Så måske får jeg brug for den sweater, der har ligget i kufferten de seneste 20 dage.

Avis var supervenlige, da vi ankom til San Francisco. Sædvanen tro tilbød de at opgradere den bestilte bil – denne gang til en SUV. Vi havde bestilt en såkaldt ”full size car”, men de tilbød altså det, man på godt dansk kan kalde en firehjulstrækker af de store uden yderligere beregning. SUV står for ”sport utility vehicle”, og de har været til diskussion i USA i flere år på grund af deres størrelse og enorme benzinforbrug. Vi takkede nej. For det første er firehjulstrækkerne og Hummere i USA ikke så populære mere, og for det andet tror jeg ikke, at det vil falde i god jord hos vores miljøinteresserede venner i Los Angeles, som vi kører ned til om en uges tid.

Vi holdt fast i vores ”full size”, og det endte således med en Chevrolet Impala, som er klassen over Malibu’en, som vi kørte rundt i i New England. Det er absolut ikke en økonomibil. Efter danske forhold er den meget stor, og jeg måtte bede om hjælp, inden vi kørte ud af garagen hos Avis. Jeg kunne ikke finde ud at indstille sædet, fordi det foregik automatisk, og automatgearet sidder i en stang under rettet – akkurat som man ser det i amerikanske film fra 1950’erne. Overvejede at skifte bil til en model med et automatgear, vi kender til, men valgte at holde fast.

Efter at have set et par tusinde amerikanske film i mit liv, så kan det vel ikke være så svært at køre en bil, hvor automatgearet sidder i rattet? Den kører som en drøm, og Garmin GPS’en førte os uden problemer ud af motorvejshelvedet i San Francisco International Airport til vores hotel midt i San Francisco, som vi allerede har oplevet som en fed by. På grund af tidsforskellen på tre timer fra New York spiste vi tidligt på en japansk restaurant. Vi har en svaghed over for japansk mad, som føles godt i maven. Men San Francisco har også en af de største Chinatowns, og vi har derfor planer om at finde den bedste Dim Sum uden for Kina en af dagene.