Sunday, June 22, 2008

They’re baaaaack


CAPE COD, MA: Et godt stykke ud af den 50 kilometer lange tange Cape Cod blev støjen så øredøvende, at jeg måtte standse bilen, slukke motoren, for at finde ud af, om det var vores ellers meget støjsvage bil, der larmede. Det var det ikke. Vi kørte videre, og løsningen på mysteriet fik vi leveret af en næsten døv gammel mand.

Lone fik sjovt nok øje på et ”yard sale”, der vel bedst kan sammenlignes med et loppemarked i Danmark. Det måtte tjekkes ud, og mens Lone gjorde det, kunne jeg ikke lade være med at spørge den tykke, gamle, døve mand, der sad i en stol i hjørnet. ”Hvad er det for en øredøvende støj, der er her i området”, råbte jeg til den gamle mand.

”Det er cikader, der kun kan opleves hvert 17. år. Så kommer de op ad jorden, og er overalt,” svarede han. Jeg kunne kun give ham ret. Kæmpe insekter hamrede ind i forruden på bilen, da vi kørte ud mod Cape Cod. Et meget særpræget biologisk fænomen. De gik under jorden i 1991, der var året, hvor jeg fik min eksamen på Journalisthøjskolen, og der har de hygget sig, mens både en Bush og en Clinton har regeret fra Det Hvide Hus. Nu myldrer de op ad jorden som lava, og de vil skrige deres sang ud i området frem til midten af juli, hvor de dør. Der efter vil det først være muligt at opleve fænomenet igen i 2025.

Der er masser af cikader i USA, men de fleste er nede syd på, og det er en helt anden type. Her i Massachussets har de hvide øjne, er ekstra store og skriger ekstra højt.
Lone købte en vase for 10 cent. Spekulerer på, hvordan vi skal få den hel hjem til København.

2 comments:

Maria said...

Cikader der lever under jorden i 17 år?????
Det lyder en smule scarry, synes jeg.

Men tilgengæld lyder en vase til 10 c. som en god handel. Og hvor er det typisk at Lone kaster sig over et godt tilbud og Ole straks bekymrer sig om hjemtransporten. Meget genkendeligt!!!

Forsat god usa tur!

kh fra det ikke så sommerlige københavn.

Ole Mikkelsen said...

Faktisk har jeg købt 3 vaser - hihi :-)
Mit udseende blev kommenteret på et af det her yard sale. "Looking too nice for a yard sale" var kommentaren fra an American (desperate?) housewife i shorts, ligesom alle de andre. Hvilken intimiderende kommentar, som bekræftede mig i at jeg er et bymenneske og jeg kommer aldrig til at bo på landet - slet ikke i USA!
kh, Lone :-)