Medier – nu sidst med det nye

NEW YORK: Tim Russert døde den 13. juni. Det ryddede forsiden på de fleste amerikanske medier i flere dage, og hans liv og død beskrives fortsat næsten på daglig basis i pressen. I det her snævre forum kan jeg vel godt være ærlig og indrømme, at jeg ikke kendte noget til manden. Havde faktisk aldrig hørt om ham. Men han var altså journalist, og var på skærmen hos NBC i en menneskealder i forskellige programmer og var på den måde blevet hvermandseje.

Tim Russert fik hjertestop, og det skete såmænd på tv-stationen. NBC, der er en af de allerstørste tv-stationer i USA, holdt den kedelige nyhed tilbage i nogle timer, fordi de ansvarlige vurderede, at familien skulle have beskeden inden offentligheden. NBC tog endda kontakt til andre store mediehuse, for at bede dem holde nyheden tilbage, hvilket de også gjorde. Men de tider, hvor medierne kan styre nyhedsstrømmen er væk – helt væk.

I dag viser det sig, at han fik hjertestop kl. 13.40 og blev erklæret død på hospitalet kl. 14.24. Allerede kl. 15.01 var siden om Tim Russert på Wikipedia blevet opdateret, og her fremgik det således, at han var død. NBC’ seere fik først nyheden kl. 15.39.

Et andet sted, hvor nyheden blev spredt med lynets hast, var via Twitter, som mange spår en stor fremtid. Twitter var også til diskussion på konferencen i Miami, og det kan vel bedst beskrives som en mellemting mellem en sms-besked og Facebook – eller mikroblogning. Ved hjælp af Twitter kan et netværk følge med i, hvad de andre i netværket er i gang med, og her bliver det lidt mere fagligt end Facebook, hvor de fleste ikke har gang i så meget. På konferencen i Miami fortalte flere deltagere, hvordan de opsnapper nyheder, som er under opsejling ved hjælp af Twitter.

MySpace, Facebook, Wikipedia, Twitter. blogs og hvad alle de andre ting nu hedder, er et resultat af den fremadstormende "borgerjournalistik", som jeg personligt lagde for had, da den kom frem for nogle år siden. Men har vel lov til at skifte mening. Jeg er ikke så sur på borgerjournalistikken i dag, selv om jeg fortsat ser mange problemer i den form for journalistik. Men jeg tror, at vi kun lige har set toppen af den udvikling, der vil forandre mediebilledet for evigt.

Vi er tilbage i New York, men kun for en kort bemærkning. I morgen tidligt flyver vi til San Francisco, selv om Lone – da vi tog et smut ind til Manhattan i eftermiddags – nærmest var ganske parat til blot at blive i New York – nærmest for evigt.